Musikmagasinet NME har forsøgt sig med en liste over de bedste livealbums nogensinde. Den fortjener egentlig ikke at få ret mange ord med på vejen.
Og så alligevel… Jeg hæfter mig ved, at man har valgt Live Rust med Neil Young fra 1979 som det næstbedste livealbum nogensinde. Et album, der rent produktionsmæssigt i mine ører er tæt på at være en katastrofe. Som med en del andre livealbums, der udkom på den tid (Live Rust er optaget i 1978) lyder det i retning af en kassettebåndsoptagelse fra bagerste række. Ingen krop, ingen nærvær overhovedet.
Der er mindst fire livealbums med Neil Young, der er klasser bedre: Den bragende, buldrende, rockede Weld fra 1991. Den mudret melankolske og overstyrede Year of the Horse fra 1997. Og så selvfølgelig Live at Massey Hall fra 1971, som jeg jo tidligere her på bloggen har ophøjet til at være noget nær verdens smukkeste album nogensinde. Og for den sags skyld Live at Fillmore East fra 1970, der indkapsler Crazy Horse, som Crazy Horse skal lyde – og som de lød, før Danny Whitten forlod denne verden alt for tidligt.
Det er selvfølgelig helt oplagt at have et Neil Young-album med på sådan en Top 10. Men at vælge hans måske svageste officielle livealbum er til grin.
Og sådan kunne man jo blive ved. Hvor er det lige, vi finder Bruce Springsteen her på listen? Bob Dylan og The Bands uforlignelige Before The Flood? Lou Reeds Rock ’n Roll Animal?
Her listen over verdens bedste livealbums, som NME mener den skal se ud:
1. Thin Lizzy / Live And Dangerous
2. Neil Young / Live Rust
3. The Who / Live at Leeds
4. Radiohead / I Might Be Wrong (live recordings)
5. Johnny Cash / At Folsom Prison
6. Nirvana / Unplugged in New York
7. Jay Z / Unplugged
8. MC5 / Kick Out The Jams
9. The Ramones / It’s Alive
10. Kiss / Alive!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar