xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.
Viser opslag med etiketten eels. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eels. Vis alle opslag

28. aug. 2011

Before I Sputter Out

Faldt lige over den her fine video fra årets Glastonbury Festival. Der ville man gerne have været.

10. jun. 2011

Opvarmning til i aften: 5 essentielle med Eels


I aften spiller det skæggede geni, Mark Oliver Everett, på Store Vega. Jeg er sikker på, det bliver en magisk aften – sådan har det i hvert fald været, når jeg tidligere har oplevet ham live.

I dagens anledning har jeg valgt fem nedslagspunkter i et omfangsrigt og imponerende bagkatalog:

Susans House (1996)




The Medication is Wearing Off (1998)




It’s A Motherfucker (2000) – denne version dog fra 2007:




The Look You Give That Guy (2009)




End Times (2010)



30. mar. 2011

Eels kommer til København


Okay, Roskilde Festival blev det ikke til i denne omgang, men heldigvis er der (mere end) plaster på såret for danske fans af Mark Oliver Everett. Den 10. juni lægger han og bandet således vejen forbi Vega.

Det skal blive godt. Og skal man med, er der mulighed for at få fingrene i en billet, når billetsalget åbner på mandag.

Læs alle artikler om Eels på majortom.dk

23. feb. 2011

Eels kommer nok ikke til Roskilde


Det var ellers så oplagt, når man tænker på, at Eels er på festivalturné netop i de dage. Og når man oven i det lægger, at der på Roskilde Festival går mange rundt med lige så langt skæg som Mr. E. Men med de koncertdatoer, der nu ligger på Eels’ hjemmeside, er det nok ikke realistisk:

30/6: Werchter Festival, Belgium
1/7: Main Square Festival, France
4/7: Bataclan, France

Det betyder, at der skulle presses en udflugt til Danmark ind mellem to franske jobs, og det er nok ikke så pokkers sandsynligt. 


Ærgerligt. Det kunne have været en af de store. Så må vi nøjes med den her:

6. feb. 2011

Enden er nær

I walk around a puddle in the street
and head on home
Outside my window there's a cat in heat
shut up, cat, and leave me alone
There ain't no heat on round here
I don't feel nothing now, not even fear
Now that end times are here

25. dec. 2010

Årets albums 2010: # 7-8


7. Eels – End times

Det blev til hele to albums fra Eels i 2010. Nr. 2 og 3 i en trilogi, der blev påbegyndt med Hombre Lobo i 2009. Stærkest står det midterste album i trilogien, End Times, der udkom i begyndelsen af indeværende år.

Mark Oliver Everett er meget sjov, når han er skør. Men han er klart stærkest, når han er dybtfølt, nedtonet og synger om de store emner – liv, død, kærlighed og alt det, der bevæger sig i krydsfeltet. End Times er et dybt melankolsk album, der er skrevet i kølvandet på et forlist parforhold. Det er lyden af en mand, der ved hvad det vil sige at miste. Manden med den groteske livshistorie, som han selv beskrev smukt i selvbiografien Things The Grandchildren Should Know – en bog, der handler om, hvordan hele hans familie dør omkring ham som følge af pludselig hjertestop, kræft og selvmord.

Selvom man forlængst har prøvet det værste, kan det stadig gøre satans ondt at miste. Det står klart, når man har lyttet til End Times. "The city's on fire/ You can smell the flesh," som det lyder på den inderligt smukke Mansions of Los Feliz.

Lyt til titelnummeret her:







8. John Grant / Queen of Denmark

Et album, der faktisk udkom i begyndelsen af 2010, men som jeg selv først blev opmærksom på for nylig. Men klart en berigelse af min musiksamling at stifte bekendtskab med denne humoristiske melankoliker ved navn John Grant. Herunder følger et kort uddrag af anmeldelsen, jeg for nylig publicerede her på bloggen, og som du kan læse i sin fulde længde her.

Det er lyden af levet liv. Lyden af en mand, der spiller sig tilbage i lyset. Og selvom emnet er dybt alvorligt, og John Grant ikke har nogen form for berøringsangst, så serveres meget af det med et glimt i øjet og en livsbekræftende grundklang.

Musikalsk udforskes albummet igennem hele spektret fra de dystre ballader til den næsten McCartneyske lethed i klaveret på et nummer som Silver Platter Club. Det er medlemmerne af Midlake, der leverer lydtæppet, og derfor bliver instrumenteringen aldrig kedelig. Glimtvis viser sig endda en folky fløjte, der bringer mindelser om Midlakes eget formidable album fra i år, The Courage of Others.


Læs alle indlæg om Årets Albums 2010