Vintermelankoli fra Sverige

Der er musik, der passer til bestemte årstider. Debutalbummet fra svenske Sumie er som skabt til den mørke tid, hvor tristessens dyne kan være svær at rulle af.

Sandra Sumie Nagano, som gemmer sig bag kunstennavnet, er i øvrigt søster til Yukimi Nagano fra Little Dragon. Det her er noget mere afdæmpet...

Christina - That's The Saddest Thing

Bill Ryder-Jones har med 'A Bad Wind Blows in My Heart' udgivet det smukkeste album, jeg har hørt i år. Det her er bare et blandt mange gåsehudsfremkaldende numre fra albummet. Og her i en ganske smuk version:

Nyt fra Kurt Vile: Never Run Away

Åh ja, Kurt... Glæder mig til det album.

Mellemblond / Swimmingpoolens blå

Flere gode sager fra det kommende Mellemblond-album:

The Stars

Fantastisk ny single med tilhørende hypnotisk video fra David Bowie. Det bliver mere end spændende at høre hele albummet fra ham.

Bonnie & Dawn

Det nye album af Bonnie 'Prince' Billy og Dawn McCarthy er noget af det fineste. Du kan få en lille forsmag på det her, men... KØB det! Og se da så lige at få fingrene i en billet til koncert i København eller Aarhus. Det vil jeg i hvert fald gøre. Wow. 

Lyden af en svensk skovsø (og en texansk fløjte i det fjerne)

Der er i dén grad dømt overload af spændende nye albums i disse uger. Jeg når slet ikke at lytte til alt det, jeg gerne ville. Men så må man jo prioritere, og det har jeg gjort. Den seneste uges tid er det kommet danske Dangers Of The Seas debutalbum til gode. Et album, der udkommer i morgen mandag d. 18/2. Og hvor bliver det fantastisk at komme til at lytte til det med god lyd i stedet for det halvusle stream, jeg har måttet nøjes med her i smuglyt-perioden. For det her handler om vellyd.

Jeg har ventet dette album med spænding, siden jeg for trekvart år siden første gang stiftede bekendtskab med Dangers Of The Sea. Dengang var det nogle få nøgleord omkring bandet, der fik mig til at spidse ører: Ud over et samarbejde med Nikolaj Nørlund nævntes blandt inspirationskilderne bands som REM og Midlake. Særligt sidstnævnte hører til blandt de absolutte favoritter herhjemme, og det er ikke ligefrem hver dag, man hører nye bands namedroppe netop dem.

Og man må sige, at inspirationskilderne træder tydeligt frem på debutalbummet. Texanske Midlake søgte på sit seneste album, The Courage of Others, tilbage til en folk-lyd af den helt gamle skuffe. Med sprød fløjte, violin og det hele. Der var klare referencer til den britiske folk-scene i slut-60’erne og start-70’erne. Et bagstræberisk greb, der på grund af den perfekte udførelse virkede godt. Resultatet var et af de bedste albums, jeg har hørt i mange år. Som BBC’s Rob Webb meget rammende foremulerede det i sin anmeldelse af albummet:
Midlake won't ever be a 'cool' name to drop. They're the kind of band who'll prompt your parents to tell you about all the fun they had in the 60s, and dig out their Fairport Convention LPs because “If you like this, you'll love that”. It doesn't matter, of course: The Courage of Others is a lovely, lovely record that doesn't sound like it belongs in this age at all. It's all the better for it.

Der kan trækkes tråde direkte fra Midlakes lyd på netop det album til flere af numrene på debuten fra Dangers Of The Sea. Men der er også andre fællesnævnere. Sansen for den gode melodi ikke mindst. Og det var netop den gode melodi, der var afsættet for den snak, jeg havde med to af medlemmerne fra Dangers Of The Sea på Roskilde Festival sidste år. Mens vi stod i mediebyen med halvtunge tømmermænd og en let morgenregn omkring os, fik vi en fælles begejstring op at køre over, hvor skøn lyden af gammel musik kan være. Skarptskårne melodiske lækkerbiskner fra dengang de virkelig kunne skære en single. Buffalo Springfield, The Mamas & The Papas og den slags. Respekten for den gode popmelodi og perfektionismen til at blive ved og ved i det studie, indtil den sidder, lige præcist hvor den skal. At kramme det umiddelbare, samtidig med at man bevarer respekten for det gennemarbejdede håndværk. Det er egenskaber, Dangers Of The Sea på det her debutalbum beviser, at de er i besiddelse af. De er et band med respekt for de gamle dyder – og med talent, der rækker til selv at føre dem ud i livet med deres eget nordeuropæiske aftryk.

Der skal lyde en klar anbefaling herfra. Der er mange fine øjeblikke på albummet. Blandt mine favoritnumre er ‘Light’, ‘Sheer Desperation’ og ‘Your Time Is Wasted’. Og ikke mindst ’Come Sit By My Fire’. Og så føler jeg ikke engang, at albummets sange har åbnet sig helt for mig endnu. Jeg forventer, at endnu flere døre vil åbne sig, når jeg i morgen får fingrene i det ”rigtige” album.

Tjek selv noget af musikken her:
http://www.facebook.com/dangersofthesea

Og hvis du kan lide hvad du hører, bør du overveje at lægge vejen forbi Koncerthuset d. 30, marts i år, hvor Dangers Of The Sea giver dobbeltkoncert sammen med Schultz And Forever, et andet af de rigtig spændende nye danske navne, der stædigt vrister sig fri af den stadig frosne danske muld i disse måneder.

Du kan læse hele interviewet med Dangers of The Sea her: http://tommyheisz.blogspot.dk/2012/07/vi-er-suckere-for-den-gode-melodi.html

Phosphorescent / Song For Zula

Jeg var ret glad for Phosphorescents dragende americana-toner på albummet 'Here's To Taking It Easy' fra 2010.

Nu er Matthew Houck - den Alabama-baserede sanger og sangskriver, der gemmer sig bag det fosforiserende bandnavn - snart klar med et nyt album. Single-forløberen lyder ret lovende:

A strange old state of mind

Der sker spændende ting og sager på den småpsykedeliske poprock-scene lige for tiden. Jeg har tidligere skrevet begejstret om Foxygen, der er mindst lige så skarpe, som de er uoriginale. Og så er der dem her, Unknown Mortal Orchestra. Jeg kan forstå, at man burde have opdaget dem allerede sidste år, hvis man ellers havde været typen, der var fremme i skoene. Det var jeg ikke. Jeg havde ikke hørt om dem, før Roskilde Festival annoncerede dem for et par uger siden, men siden har jeg lyttet en del til deres ind i mellem lidt udsyrede, men også stærkt melodiske og iørefaldende sange. Det er sgu godt!

Daughter / Still

Stærkt nyt nummer og lækker video fra engelske Daughter, der er på vej med første album:

Fionn Regan / The Gouldings

Ikke så meget action i den her video, men ikke desto mindre en lækker skæring fra Fionn Regans nye mini-album, der netop er udkommet:

Mød Ræv Hund Bjørn

Det her går jeg og lytter en del til for tiden. Rigtig spændende toner fra et helt nyt (men ikke uprøvet) dansk band, der udkommer på Peter H. Olesens Melodika. Gode tekster ledsaget af en dejlig skramlet rocklyd.

Forsmag fra Fionn

Den fremragende irske folk-musiker Fionn Regan udkommer 28/1 med et nyt album, The Bunkhouse Vol 1: Anchor Black Tattoo. Her en lille forsmag fra en gammel pladespiller i en irsk skov:

Mads Mouritz & Hælerne

Mads Mouritz, der tidligere bl.a. har lavet musik sammen med digteren Lone Hørslev, har samlet et imponerende band omkring sig og banket en rigtig god EP sammen. Stærke numre, skarpe tekster (af Peter H. Olesen), og i det hele taget bare musik, der bliver bedre og bedre for hver gang man hører det. Jeg glæder mig til at høre endnu mere fra den kant. Bandet består af guitaristen Kristoffer Munck Mortensen, der til daglig er frontmand i Mellemblond, Rune Kielsgaard, der spiller trommer i I Got You On Tape og bassisten Anders Wallin, der er herre i eget hus i The Gun.

Kig på og lyt til Mads Mouritz & Hælerne her:

Så gider jeg godt julesange...

Vi nærmer os en belastende tid på året, i hvert fald når det drejer sig om musik. Men det hænder nu, at der slippes julesange løs på markedet, som har en levetid på mere end nogle få uger. Som nu for eksempel denne fine fortolkning af et gammelt Everly Brothers-nummer fra 1972. Det er Bonnie 'Prince' Billy og Dawn McCarthy, der står bag. Stærkt nummer:

Tyngdekraft

Der er nyt på vej fra Paul Weller. Her spiller han et af numrene fra det kommende album. Det lyder lovende:

Tidens tog

Ny video fra Niels Skousen i forbindelse med udgivelsen af en live-dvd fra den uforglemmelige koncert i Vega 14. maj sidste år. Lækkerier.

 

A.Larm Music skriver om den kommende dvd:


14. maj sidste år dannede spillestedet Vega i København rammen om et gensyn med Niels Skousen i anledning af pladens jubilæum. Og nu var det på tide, at Skousens talent igen blev indfanget, mente hans kone, filminstruktøren Linda Wendel.

Med fire kameraer i salen optog Linda Wendel og tre fotografer den udsolgte koncert, der bød på numre fra Herfra hvor vi står og helt frem til Skousens comeback periode med  de meget roste albums ”Dobbeltsyn”, ”Daddy Longleg” og  ”Lyt til din coach”.

Skousen, Ingemann, Claus Clement Pedersen (”TømrerClaus”) og den gamle steppeulv Stig Møller var samlet igen til lejligheden, ligesom musikere som Steen Jørgensen, Peter Sommer, Ane Trolle, Nikolaj Nørlund og Christian Hjelm lagde vejen forbi under koncerten, der bl.a. fik seks stjerner i  Gaffa.

Instruktørens optagelser er således blevet til koncertfilmen Niels Skousen – 40 år i dansk rock  der udkommer den 5 november på en dvd sammen med to cd’er med koncertens lydside.


Trackliste:


DVD Koncertfilm:
1.         Isabel
2.         Svært at Nå Frem
3.         Fodbold
4.         Kaptajnen
5.         Sangen Om Knud Lavard
6.         Herfra Hvor Vi Står
7.         Middelvejen
8.         Daddy Longleg
9.         Sorte Huller
10.       Kælderen
11.       Lad Ham Gå
12.       Ikke Flere Tårer
13.       Vi Drømmer Verden
14.       Dobbeltsyn
15.       Go Aften Danmark
16.       Annabel
17.       Det Sker
18.       Roser Og Sne
19.       Lyt Til Din Coach
20.       Stjernstøv
21.       68
22.       Grænser


CD1 Skousen &Ingemann
1.         Isabel
2.         Svært At Nå Frem
3.         Fodbold
4.         Kaptajnen
5.         Sangen Om Knud Lavard
6.         Herfra Hvor Vi Står

CD2 Niels Skousen m Band
1.         Middelvejen
2.         Daddy Longleg
3.         Sorte Huller
4.         Kælderen
5.         Lad Ham Gå
6.         Ikke Flere Tårer
7.         Vi Drømmer Verden
8.         Dobbeltsyn
9.         Go Aften Danmark
10.       Annanbel
11.       Det Sker
12.       Roser Og Sne
13.       Lyt Til Din Coach
14.       Stjernestøv
15.       68
16.       Grænser

Bjørn på is

Grizzly Bear har i mine ører begået et årets hidtil bedste albums med 'Shields'. Det kan virkelig anbefales. Her et af de stærkeste numre:

På stranden

Marie Fisker har med albummet 'So, Hoes & Heroes' begået et mørkt, sprødt og lækkert værk, der bliver vanskeligt at slide op. Vær opmærksom på de koncerter, hun spiller rundt omkring i landet den kommende tid. Jeg mødte Marie Fisker for nylig til en snak om især tekster, digte og inspiration. Inden længe vil det kunne læses i artikelform på atlasmag.dk. Indtil da kan man jo fordrive tiden med det her hjemsøgende smukke nummer fra det nye album:

Æblet falder fra træet

Nyt fra Henrik Olesen, der tidligere var en del af brødreduoen Olesen-Olesen. Nu er han "Ukendt under andet navn". Og fint er det: