xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.
Viser opslag med etiketten major5-listen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten major5-listen. Vis alle opslag
12. feb. 2012
major5-listen #3: Boho Dancer, Roxy Music, Great Lake Swimmers, Tempomatador og The Walkabouts
Nyt, lånt, gammelt og blåt. Her følger fem anbefalinger af musik, der gør en forskel hos mig lige nu. Dugfriske hits og udødelige klassikere. Plukket vidt forskellige steder i mit musikbibliotek:
Se alle lister her
Boho Dancer
Nyt dansk folk-band, der er værd at holde øje med. Boho Dancer vandt P3’s Karrierekanonen i 2011. Nu er de klar med en EP, Furry Skin, der bl.a. rummer dette track. Lyder ret lovende:
Roxy Music
Det her nummer er så vildt. Det er i det hele taget stort set alt, hvad Roxy Music lavede i de tidlige år. En ung og potent Bryan Ferry og en oppe at køre Brian Eno iklædt fjerboa. Hvad mere kan man bede om?
Great Lake Swimmers
Canadisk folk-rock, som jeg opdagede for ikke så frygtelig længe siden. Nu er jeg i gang med at få tjekket op deres bagkatalog. Det består af fire albums, og det femte udkommer i april. Her Pulling On A Line fra 2009-albummet Lost Channels:
Tempomatador
I fredags var jeg til filmvisning og koncert med altid dejlige Mellemblond. Dem har jeg jo så ofte skrevet om, så lad mig i stedet rette fokus på det ret fine dansksprogede band, der varmede op for Mellemblond. Tempomatador er et helt nyt bekendstskab for mig. De leverede en rigtig fin og tændt koncert, og nu skal jeg for alvor i gang med at lære deres materiale bedre at kende. For eksempel det her nummer:
The Walkabouts
On The Beach med Neil Young er et af musikhistoriens bedste numre. Og The Walkabouts slipper faktisk forrygende godt fra den her coverversion, der stammer fra begyndelsen af 90’erne:
Her kan du finde en playlist med samtlige Spotify-tilgængelig numre, der har været nævnt her på listen:
http://open.spotify.com/user/113315005/playlist/3qw7LRbeOFxQD4yy6k6vYv
Se alle lister her
12. jan. 2012
major5-listen #2: The War On Drugs, One Eyed Mule, Lou Reed, Oscar Danielsson og Den Fjerde Væg
![]() |
| Den Fjerde Væg |
One Eyed Mule / When Tomorrow Comes
Et dansk band, der sådan lidt i periferien spiller god, gammeldags gedigen americana. Jeg har det meste af det, de tidligere har udgivet, og det er et band, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og som jeg nok synes fortjener noget mere opmærksomhed, end de har fået hidtil. Man kan jo håbe, at det kommer. Det er i hvert fald fedt at se, at de bliver ved. Her titelnummeret fra det kommende album When Tomorrow Comes.
Læs mere og lyt på: http://www.facebook.com/pages/One-Eyed-Mule/176292165300?sk=app_178091127385
The War On Drugs / Baby Missiles
De spiller på Lille Vega d. 16. februar – en koncert, jeg desværre ser ud til at misse. Men albummet Slave Ambient har jeg råhørt de seneste måneder, og det er virkelig godt. Det er Kurt Viles gamle band, og præcist som i hans musik er der her fjerne ekkoer af den dyrebare amerikanske rockskat. Vi taler Dylan, Springsteen, Petty og den slags. Netop det her nummer lugter faktisk også af noget Arcade Fire.
Den Fjerde Væg / Et svin iblandt os alle
Singlen Selvportræt blev råspillet på Det Elektriske Barometer. Meget fortjent, for det var et fedt nummer. Jeg havde sidste år fornøjelsen af at opleve Den Fjerde Væg live, da de spillede på Stengade sammen med Ulige Numre. Det lød meget lovende, og særligt det her nummer synes jeg har noget særligt.
Læs mere og lyt på: www.denfjerdevaeg.dk/
Oscar Danielsson
Det var Peter H. Olesen, der introducerede mig for denne behagelige svensker med de gode fortællinger og stærke melodier. Det er stille folk – ja, nu er det jo Sverige, så lad os da bare kalde en spade for en spade: Det er visesang. Det her nummer, Besvärjelse, er fra det glimrende album Stockholm i mitt hjärta, der udkom i 2010. Manden har faktisk allerede en del albums bag sig, så bare kom i gang med at lytte.
Læs mere og lyt på: www.oscardanielson.se
Lou Reed / Busload of Faith
Det er endnu lykkedes mig ikke at høre et eneste sekund af det album, Lou Reed lavede sammen med Metallica i 2011. Og det tror jeg sådan set er meget godt. Det er altid op og ned med Lou Reed. Manden har lavet nogle af de meste fantastiske numre i musikhistorien. Det går ofte godt, men det går også rigtig ofte (rigtig) galt. I mine ører gik det rigtig godt på det her album fra 1989. Albummet New York efterlod indtrykket af en mand med lyst til at rocke og med noget på hjerte. Lou som den vrede profet og revser. Sådan skal den skæres:
***
Tre af numrene er tilgængelige på Spotify. Dem har jeg samlet her:
Og her kan du finde en playlist med samtlige Spotify-tilgængelig numre, der har været nævnt her på listen:
20. dec. 2011
major5-listen #1: Okkervil River, Rum 37, Peter Broderick, The Zombies og Crosby & Nash
Nyt, lånt, gammelt og blåt. Her følger fem anbefalinger af musik, der gør en forskel hos mig lige nu. Dugfriske hits og udødelige klassikere. Plukket vidt forskellige steder i mit musikbibliotek:
Rum 37 / Dagen er ny
Takket være altid inspirerende P6 Beat har jeg fået øjnene op for dette friske skud i den lige nu ret vildtvoksende underskov af lovende, danske indie-rock-bands. Dejligt at høre, at intelligente tekster godt kan blandes med en lydside, der har kant. Det har Rum 37’s forvrængede guitarer:
Læs mere og smuglyt på på www.rum37.dk
Peter Broderick / Below It
Jeg har fundet ham frem igen, Peter Broderick, fordi jeg netop har læst den glædelige nyhed om, at der er nyt på vej fra ham. I begyndelsen af 2012 udkommer han på Bella Union med et album, der skal løfte arven fra en række fine udgivelser. Jeg har de seneste år rålyttet til ”Home” fra 2009, der blandt andet indeholdt dette smukke track:
Læs mere og smuglyt på www.myspace.com/peterbroderick
Okkervil River / Your Past Life As A Blast
Året går på hæld, og så er det jo, at man skuer tilbage og ser på, hvilke albums og numre, der bliver stående. Okkervil River lavede med ”I Am Very Far” et meget holdbart album i 2011. Særligt det her nummer bliver ved med at hjemsøge mig. En helt utrolig stemning:
Your Past Life As A Blast from Okkervil River on Vimeo.
Læs mere og smuglyt på www.okkervilriver.com
Crosby & Nash / Guinnevere
Som inkarneret fan af Neil Young, har jeg ofte lyttet til de fantastiske ting, han i slut-60’erne og start-70’erne lavede sammen med Crosby, Stills og Nash. Men jeg har indtil for nylig haft til gode sådan for alvor at dykke ned i, hvad de andre lavede sammen uden Neil. Det har jeg så nu, og jeg kan konstatere, at det selvbetitlede album ”Crosby, Stills & Nash” fra 1969 er et formidabelt album! Mange af numrene kendte jeg i forvejen fra livealbummet ”4 Way Street”, hvor også Young er med. Men himmelsk at høre alle de her numre i de originale versioner. Her er det to af drengene, Crosby & Nash, der fremfører en fin version af ”Guinnevere”:
The Zombies / She’s not there
Såmænd bare en glad popsang, jeg en sen aften tilfældigt faldt over på Youtube. Det var noget, de kunne, dengang i 1965:
***
Find de fem numre som Spotify-playlist her:
http://open.spotify.com/user/113315005/playlist/2rwCN5peoWxw7bmTefuDjv
For mere inspiration se alle major5-lister her
Abonner på:
Opslag (Atom)


