xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

12. feb. 2012

major5-listen #3: Boho Dancer, Roxy Music, Great Lake Swimmers, Tempomatador og The Walkabouts


Nyt, lånt, gammelt og blåt. Her følger fem anbefalinger af musik, der gør en forskel hos mig lige nu. Dugfriske hits og udødelige klassikere. Plukket vidt forskellige steder i mit musikbibliotek:

Se alle lister her


Boho Dancer
Nyt dansk folk-band, der er værd at holde øje med. Boho Dancer vandt P3’s Karrierekanonen i 2011. Nu er de klar med en EP, Furry Skin, der bl.a. rummer dette track. Lyder ret lovende:





Roxy Music
Det her nummer er så vildt. Det er i det hele taget stort set alt, hvad Roxy Music lavede i de tidlige år. En ung og potent Bryan Ferry og en oppe at køre Brian Eno iklædt fjerboa. Hvad mere kan man bede om?






Great Lake Swimmers
Canadisk folk-rock, som jeg opdagede for ikke så frygtelig længe siden. Nu er jeg i gang med at få tjekket op deres bagkatalog. Det består af fire albums, og det femte udkommer i april. Her Pulling On A Line fra 2009-albummet Lost Channels:





Tempomatador
I fredags var jeg til filmvisning og koncert med altid dejlige Mellemblond. Dem har jeg jo så ofte skrevet om, så lad mig i stedet rette fokus på det ret fine dansksprogede band, der varmede op for Mellemblond. Tempomatador er et helt nyt bekendstskab for mig. De leverede en rigtig fin og tændt koncert, og nu skal jeg for alvor i gang med at lære deres materiale bedre at kende. For eksempel det her nummer:





The Walkabouts
On The Beach med Neil Young er et af musikhistoriens bedste numre. Og The Walkabouts slipper faktisk forrygende godt fra den her coverversion, der stammer fra begyndelsen af 90’erne:




Her kan du finde en playlist med samtlige Spotify-tilgængelig numre, der har været nævnt her på listen:
http://open.spotify.com/user/113315005/playlist/3qw7LRbeOFxQD4yy6k6vYv

Se alle lister her

2 kommentarer:

HHS sagde ...

Gode ting på den liste. Great Lake Swimmers fortjener al den opmærksomhed. de kan få. Fantastisk orkester. Kender du 'See You On The Moon', der stammer fra en genfortolkning af børnesange?

http://www.youtube.com/watch?v=RgUrnkyVk00

Tommy Heisz sagde ...

@HHS. Den kendte jeg ikke. Det er ret nyt for mig, det her. Jeg er faldet over navnet flere gange uden at gå ind i, hvad de har lavet. Men det er fantastisk indtil videre.