Waters / Mickey Mantle

Sejt nummer, sej video...

33 minutter i nærheden af himlen

5. juni udkommer The Walkmens nye album "Heaven". Som led i opvarmningen til den begivenhed streamer npr.org netop nu en 33 minutter lang koncert, hvor der både luftes nyt materiale og spilles ældre numre.

Lyt til koncerten her:
http://www.npr.org/event/music/151783278/world-cafe-live-the-walkmen-in-concert

Sætlisten ser sådan her ud:

We Can't Be Beat
Heaven
Heartbreaker
Southern Heart
Blue As Your Blood
Love You Love
On the Water
Love Is Luck

Out on the sea we'd be forgiven

Det nye Beach House lyder altså rigtig lovende. Der er grund til at glæde sig til albummet "Bloom" udkommer. Det sker 14. maj. Her lidt at varme op på:

Ny video fra The Walkmen: Heaven

En forløber for albummet af samme navn, der kommer 5. juni. Man glæder sig.

Et stykke mindre

Fint nummer fra en netop udkommet følsom, gnistrende og poetisk EP fra danske Heidi Mortenson. Og så oven i købet pakket ind i flotte, levende billeder:



EP'en "Mørk" anbefales varmt herfra. Du kan læse mere om Heidi Mortenson på:
http://www.nosnetrom.net/

Alabama Shakes / Be Mine

Hypet - og med god grund. Jeg håber, at de her typer kigger forbi Roskilde om nogle måneder:

Anbefaling: Den Fjerde Væg / Drengekys

Det danske band Den Fjerde Væg, hvis stærkt vanedannende single ”Selvportræt” markerede sig stærkt på Det Elektriske Barometer sidste år, er nu klar med deres første album. Og her er der altså tale om en virkelig stærk og bemærkelsesværdig debut.

Den Fjerde Væg ligger ikke under for nogen konventioner. Inspirationerne er hentet i vidt forskellige lejre – fra artrock over hiphop til dansk 80’er-pop, og det hele er samlet i en buket sange, der måske nok stritter i alle mulige retninger, men gør det på en smuk, usnobbet og livsbekræftende måde.

Jeg har endnu kun lyttet til albummet i dets fulde længde en håndfuld gange, men det hæver stille og roligt for hver gennemlytning.

Gennem de seneste uger har jeg gennemført et mailinterview med Lasse Aagaard fra Den Fjerde Væg. Det vil du meget snart kunne læse her på bloggen. Indtil da kan du gøre dig selv den tjeneste at tjekke musikken ud her:

www.denfjerdevaeg.dk

Anbefaling: Choir Of Young Believers / Rhine Gold

Jeg havde det lidt svært med det her album, de første par gange jeg hørte det. Min umiddelbare reaktion var, at det virkede meget glat og produceret og for langt fra det folkede, organiske, jeg tidligere har hørt fra Choir of Young Believers.

Men det holder sgu! Det ikke bare holder. Det vokser sig lige så langsomt større og større for hver gang jeg hører albummet. Og det gør jeg nu flere gange om dagen.

Det er symfonisk, det er svulstigt, og det læner sig hørbart op ad nogle 80’er-referencer, man lige skal vænne sig til. Men det er ikke som en effekt – en pyntegenstand, der lige sættes ind i nisselandskabet for at appellere til nye folk. Det er gennemtænkt og gennemført.

Grunden til, at Rhine Gold er så vanedannende et album er først og fremmest, at grundmaterialet er så godt. Sangene er utroligt stærke. Virkelig gode kompositioner, og så går det hele bare op i en højere enhed, når de spilles og synges af så kompetente musikere.

Der er åbenbart sket det siden sidst, at bandet er blevet til et band. At frontmand Jannis Makrigiannis har demokratiseret projektet, og at mange af beslutninger i dag træffes kollektivt. Den slags behøver ikke være opskriften på at lave et godt album – det har der været masser af eksempler på i musikhistorien. Men i det her tilfælde har det ført til et album, der allerede i skrivende stund bør shortlistes til årets bedste danske udgivelser.

After all: I’m a believer.

Tilbage i tiden med Okkervil River

Gamle nostalgiske hjemmeoptagelser med Super 8 er blevet til denne fine nye video til Okkervil Rivers Your Past Life As A Blast - et nummer, der i den grad også lyder gammeldags på den gode måde. Den kunne godt gå hen og blive ugens uundgåelige herhjemme.


Your Past Life As A Blast from Okkervil River on Vimeo.

Ulige Numre / København

Ulige Numre. Sådan hedder et nyt dansk band, der er værd at lægge mærke til. Bandet har netop smidt sin første single og tilhørende video på gaden, og det virker som et godt bud på et nyt dansk band i den poetisk melankolske rocktradition i sporene på navne som Nørlund og Love Shop. Det bliver spændende at høre mere.

Se videoen her:




Tjek også www.uligenumre.dk

Årets danske album?

Lidt tidligt at kåre den slags, men hold da kæft hvor er I Got You On Tapes Church Of The Real fantastisk skruet sammen. Nyd fx den her:

Veronica Falls / Bad Feeling

Hold godt øje med dem her. Veronica Falls udkommer snart på Bella Union. Her en habil ørehænger-single akkompagneret af flotte levende billeder:


Veronica Falls - Bad Feeling from Bella Union on Vimeo.

6 spændende albums i september

Så oprandt september. Altid en hektisk musikmåned, og det gælder også for denne. Jeg har udvalgt seks udgivelser, som jeg har tænkt mig at lytte nærmere til i måneden, der kommer.

Der vil nok blive skrevet en del om Malk De Koijn alle mulige andre steder. Den vil jeg lade ligge. I stedet vil jeg fremhæve:

5/9: I Got You On Tape / Church Of The Real
Guitarerne er tilsyneladende blevet gemt godt i baggrunden, og nu skal der nærmest kunne danses til skidtet. I Got You On Tape bliver (heldigvis) ved med at udvikle sig markant fra album til album. Det bliver spændende at høre de nye toner, og Run From The Rain, der før sommerferien blev sendt i forvejen, pegede i en lovende retning:



Læs i øvrigt et godt interview med forsanger Jacob Bellens her
http://www.information.dk/277556


5/9: Mikael Simson / Noget Laant, Noget Blaat
Jeg fik aldrig rigtig dyrket hans samarbejde med Jørgen Leth, men Simpson har for mig stået som et af de vigtigste navne på den danske musikscene i 00’erne. Det bliver spændende at høre, hvad han kommer op med nu.

13/9: Let Me Play Your Guitar
Jeg har kun fået lyttet ganske lidt til der her nye danske band, men det lyder virkelig lovende. Jeg har klippet følgende beskrivelse af bandet fra Wikipedia, og det rammer vist meget godt, hvad de står for:
Let Me Play Your Guitar blev startet af de to brødre Jeppe og Emil Davidsen i foråret 2009. Grundlaget var på det tidspunkt akustisk guitar og bløde vokal harmonier. Siden da er bandet vokset betydeligt og tæller nu hele seks mand. Fra at være med på bølgen af akustisk indie-folk har Let Me Play Your Guitar nu bevæget sig over i den mere alternative folk-genre. Med en umiddelbart ordinær besætning med trommer bas, keyboard og guitar som grundstamme, bliver der spillet på autoharpe, ukulele, effektvokaler, masser af percusion etc.

Tjek bandets Myspace-side her:
http://www.myspace.com/letmeplayyourguitar


19/9: Lanterns on the Lake / Gracious Tide, Take Me Home
Det her udkommer på Bella Union, hvilket er stort set lig med, at det er kvalitet. Det lyder i hvert fald lovende. Jeg har tidligere skrevet et indlæg, hvor jeg linkede til singleforløberen for Newcastle-bandets kommende album:


19/9: Jens Lekman / An Argument With Myself
Den skæve engelsksyngende svensker har tidligere udgivet to albums, hvoraf jeg ejer det ene,
When I Said I Wanted to Be Your Dog fra 2004. Han er inspireret af navne som Jonathan Richman, Belle & Sebastian, David Byrne og Magnetic Fields. Han lyder ikke særlig svensk, men han lyder godt.

Høre titelnummeret fra det nye album her:



26/9: Helgi Jonsson / Big Spring
En islandsk trækbasunist, der forstår at skære en solid folk-sang. I anledning af en EP-udgivelse skrev jeg tidligere på året om Helgi Jonsson her på bloggen. Nu er han klar med et album. Læs indlægget her.

Og tjek hans Myspace her:
http://www.myspace.com/helgijonsson


26/9: Wilco / The Whole Love
Otte albums! Så mange har Wilco åbenbart udgivet til dato. Det er svært for mig at forstå. Jeg har ikke været helt god nok til at følge med her, og jeg må indrømme, at jeg aldrig sådan for alvor har fundet nøglen til deres univers. Jeg holder meget af deres lyd, og jeg synes, det er rart og fint og flot, men det har aldrig bevæget mig for alvor. Men jeg vil selvfølgelig give Tweedy og co. en chance også denne gang. Single-forløberen lyder ret spændende:

Lanterns On The Lake / Keep On Trying

Dagens sang kommer fra Newcastle. Snart udkommer Lanterns On  The Lake med albummet Gracious Tide, Take Me Home. Det kan man glæde sig til, og man kan passende bruge ventetiden på at nyde den sprøde single Keep On Trying. Her ledsaget af en særdeles smuk video:


Lanterns On The Lake - Keep On Trying from Bella Union on Vimeo.

Jarvis crasher Strokes-koncert

Nyd lige det her magiske øjeblik fra årets Reading Festival, hvor The Strokes får fornemt besøg. Sammen med Jarvis Cocker spiller de en coverversion af et gammelt The Cars-nummer (!)

Kurt Vile And The Violators / Peeping Tomboy

Dagens sang er med smukke, stenede Kurt Vile. Han spiller nemlig sammen med sine Violators i aften på Vega, og det er vi er nogle, der går rundt og glæder os til.

Her den fortryllende Peeping Tomboy fra noget, man vist roligt kan kalde en intimkoncert hos en pladebutik i Vancouver.

Hope that something pure can last

Lørdag d. 27. august 2011 i Ballerup. Arcade Fire var supertændte. Publikum var på. Koncerten var elektrisk. Men stedet var en katastrofe.

Der er allerede efter gårsdagens koncert skrevet mange linjer om Ballerup Super Arena andre steder, men det er altså også svært ikke at fokusere på det, når et spillested har vist sig at være så håbløst.

Jeg var på forhånd optimistisk, for København (eller omegn) har virkelig brug for et alternativ til ynkelige KB-Hallen. Men det alternativ hedder så absolut ikke Ballerup Super Arena. Lyden var virkelig dårlig, heldigvis blev det dog gradvist bedre, som koncerten skred frem, og det var helt katastrofalt, at man ikke engang var i stand til at løfte opgaven med at sælge øl til et feststemt publikum, uden at man skulle misse tre numre, mens man stod i kø.

Men så meget mere imponerende var det, at bandet leverede så stor en præstation. Arcade Fire står som band lige nu med noget nær det perfekte materiale at møde op med til sådan en koncert. Tre meget forskellige og på hver sin måde meget stærke og vigtige albums i bagkataloget, og det seneste, The Suburbs, som denne koncert et langt stykke hen ad vejen var bygget op omkring, er det mest udadvendte og koncertegnede af de tre.

Det er stort at opleve, hvor flot Arcade Fire blander elementer fra så forskellige hjørner af musikken. Dyster indierock møder punk møder calypso møder pop møder alt mulig andet. Det kan måske lyde spraglet og ufokuseret, men det bliver det aldrig. Det hænger sammen, for Arcade Fire samler det hele i deres helt egen unikke lyd. Alt sammen krydret med en legelyst og spilleglæde i et band, der aldrig er bange for at blande melankoli, livsalvor og intelligente tekster med en god rytme. Talking Heads har sat sine tydelige spor mange steder. Det er der også rigtig mange andre, der har, men til koncerten i aftes, var det mest Byrne & co., jeg kom til at tænke på.

Efter Interpols formkurve har taget en noget uheldig kurs på det seneste, fristes jeg til at kalde Arcade Fire for nutidens vigtigste og mest interessante rockband – i hvert fald når det handler om bands, der kan spille en kæmpecrowd op, uden at det bliver tomt og hult. Det gjorde Arcade Fire i Ballerup – på trods af den fornærmende dårlige ramme.

Højdepunktet for mig var No Cars Go. En koncertgæst har foreviget det i nedenstående videoklip. Kvaliteten er noget tvivlsom, men man får fornemmelsen af, hvor fedt det var:

Arcade Fire / Black Mirror

Bring it on, Ballerup...

Arcade Fire / No Cars Go

Og jeg varmer stadig op til på lørdag. Det her er et af de bedste AF-tracks til dato:

Arcade Fire / Neon Bible