xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

28. aug. 2011

Hope that something pure can last


Lørdag d. 27. august 2011 i Ballerup. Arcade Fire var supertændte. Publikum var på. Koncerten var elektrisk. Men stedet var en katastrofe.

Der er allerede efter gårsdagens koncert skrevet mange linjer om Ballerup Super Arena andre steder, men det er altså også svært ikke at fokusere på det, når et spillested har vist sig at være så håbløst.

Jeg var på forhånd optimistisk, for København (eller omegn) har virkelig brug for et alternativ til ynkelige KB-Hallen. Men det alternativ hedder så absolut ikke Ballerup Super Arena. Lyden var virkelig dårlig, heldigvis blev det dog gradvist bedre, som koncerten skred frem, og det var helt katastrofalt, at man ikke engang var i stand til at løfte opgaven med at sælge øl til et feststemt publikum, uden at man skulle misse tre numre, mens man stod i kø.

Men så meget mere imponerende var det, at bandet leverede så stor en præstation. Arcade Fire står som band lige nu med noget nær det perfekte materiale at møde op med til sådan en koncert. Tre meget forskellige og på hver sin måde meget stærke og vigtige albums i bagkataloget, og det seneste, The Suburbs, som denne koncert et langt stykke hen ad vejen var bygget op omkring, er det mest udadvendte og koncertegnede af de tre.

Det er stort at opleve, hvor flot Arcade Fire blander elementer fra så forskellige hjørner af musikken. Dyster indierock møder punk møder calypso møder pop møder alt mulig andet. Det kan måske lyde spraglet og ufokuseret, men det bliver det aldrig. Det hænger sammen, for Arcade Fire samler det hele i deres helt egen unikke lyd. Alt sammen krydret med en legelyst og spilleglæde i et band, der aldrig er bange for at blande melankoli, livsalvor og intelligente tekster med en god rytme. Talking Heads har sat sine tydelige spor mange steder. Det er der også rigtig mange andre, der har, men til koncerten i aftes, var det mest Byrne & co., jeg kom til at tænke på.

Efter Interpols formkurve har taget en noget uheldig kurs på det seneste, fristes jeg til at kalde Arcade Fire for nutidens vigtigste og mest interessante rockband – i hvert fald når det handler om bands, der kan spille en kæmpecrowd op, uden at det bliver tomt og hult. Det gjorde Arcade Fire i Ballerup – på trods af den fornærmende dårlige ramme.

Højdepunktet for mig var No Cars Go. En koncertgæst har foreviget det i nedenstående videoklip. Kvaliteten er noget tvivlsom, men man får fornemmelsen af, hvor fedt det var:


Ingen kommentarer: