Søndagsseancer er en ny serie af interviews med forfattere og musikere på majortom.dk. Den første i rækken er forfatter Charlotte Weitze, der er aktuel med Det Hvide Kvarter – en række små fortællinger, der hele tiden balancerer på kanten mellem virkeligheden og det overnaturlige.
***
På forsiden af din bog står der hverken ’noveller’ eller ’kortprosa’. Der står ’fortællinger’. Hvorfor har du valgt den etikette?
Det har jeg nu altid gjort i mine andre novellesamlinger/fortælling-samlinger. Det er fordi, at de er eventyrlige, lidt vildtvoksende, lægger sig op ad folkeeventyrene og er måske derved tættere på noget mundtligt.
Du nævner folkeeventyrene. Har du selv læst mange folkeeventyr eller i det hele taget beskæftiget dig meget med dem?
Jeg er uddannet cand. mag i folkloristik. Det var det studie, der før hed folkemindevidenskab. Jeg valgte det, fordi jeg allerede skrev "eventyrligt" og tænkte, at her var da ekstra inspiration at hente, mens jeg fik det, som min forældre kaldte "en uddannelse at falde tilbage på". Jeg har dog aldrig brugt den.
Som barn gik jeg i Rudolf Steiner-børnehave og der blev vi fodret med dem. Vi fik fortalt det samme eventyr i en hel uge - mundtligt og sommetider i form at små rollespil. Så jo, jeg har fået dem ind på rygraden.
Hvordan vil du betegne fortællingerne i Det Hvide Kvarter i forhold til de ting, du tidligere har skrevet?
Enkelte af novellerne endte med, uden at jeg faktisk selv opdagede det, at være fuldkommen realistiske. Men sådan skulle de bare være. Ud over det, så er jeg blevet ældre, jeg har fået børn og meget i mit liv har forrykket sig. Jeg håber, at man kan mærke, at det er en forfatter med mere livserfaring der skriver. Jeg oplevede flere gange undervejs, at jeg havde svært ved at vælge vinkel. Før havde jeg altid taget udgangspunkt i børnenes synsvinkel. Nu er jeg også moren og kan se det mere fra hendes side. En af fortællingerne, Terror, blev længe fortalt både fra moren og datterens synsvinkel. Men så måtte jeg tage en beslutning, og det blev moren.
Det er efterhånden blevet din signatur at tage afsæt i en realistisk verden og lade historierne udvikle sig i mere eller mindre groteske og overnaturlige retninger. Kan du forklare, hvorfor det lige er dér – i krydsfeltet mellem det realistiske og det overnaturlige – at du opererer?
I bund og grund ved jeg det ikke. Sådan er jeg bare skabt. Men skal jeg alligevel forklare, så er det nok en insisteren fra min side på, at det eventyrlige findes og skal bestå. Og ud over det, så er det en måde at se verden på ny, at beskrive de spøgelsesagtige øjeblikke, hvor alt forandres. Eller måske vise menneskesindet med vrangen ud. Ja, det kan have flere funktioner.
Du bruger en fysisk ramme omkring alle fortællinger – Det Hvide Kvarter. Er det inspireret af et sted fra virkelighedens verden?
Det hvide kvarter findes mange steder. Det er de privilegerede villakvarterer, som ligger lige tæt på naturen og den pulserende storby. Det mest privilegerede sted, man kan bo. Jeg er selv vokset op i Kongens Lyngby, så der er steder dér, jeg har kunne tage afsæt. Men som sagt: Det hvide kvarter er et fænomen der findes mange steder.
Naturen og dyrene besidder voldsomme kræfter i flere af fortællingerne. Ligger der et bestemt budskab gemt der?
Jamen altså: Selvfølgelig besidder naturen og dyrene voldsomme kræfter. Er det ikke altid dem, mennesker kæmper med og imod? Ligesom man tænker, at man har styr på det hele, fået børnene og bygget huset op, så er der ting, dyre- og naturting, som kan melde sig på banen midt i idyllen. Hvorfor er det ellers, at 50 % bliver skilt, ligesom det tilsyneladende så ud som om, at de havde styr på det hele? Man skal vogte sig for ulven...
I folkeeventyrernes verden ville det grænseland, som villakvarteret ligger i, lige mellem natur og storby, være det allerfarligste sted. Det er i grænselandet, lige ved gærdet, at dæmonerne dukker op. Måske fordi at man, midt i sin kompromisløse lykketilstand, har allermest at miste.
Er du selv blevet mere bange for ulven, efter at du har fået børn?
Hvis ulven er alt det udefra, der kan komme og forstyrre lykken og romantikken inden for livets fire vægge, så ja. Når man får børn, forpligter man sig til at give dem så god en barndom, som man nu magter. Der er jo altid den mulighed at starte forfra, finde en ny mand og få nogle nye børn: Altså genoptage eventyret. Det tror jeg, at mange gør, fordi de er bange for at sidde fast i "Det hvide kvarter". Men jeg er interesseret i at undersøge, hvad der sker, hvis man holder fast.
Hvilke andre forfattere læser du meget?
Jeg læser en del Blixen. De fortællinger er så gådefulde, at man kan læse dem igen og igen uden helt at få styr på dem, men alligevel en følelse af at blive klogere. For øjeblikket læser jeg "Walden - livet i skovene" af Henry David Thoreu. En civilisationskritik fra 1800-tallet. Et studie i, hvad man kan undvære som menneske og en god kommentar til finanskrisen.
***
Læs også anmeldelse af Det Hvide Kvarter
Læs mere om bogen på forfatterens hjemmeside
Om Charlotte Weitze
Charlotte Weitze (f. 1974) er cand.mag i folkloristik og fast gæstelærer på Vallekilde Højskoles forfatterlinje. Hun debuterede med Skifting i 1996 og har siden udsendt to samlinger af fortællinger: Bjergtaget, 1999, og Mørkets egne, 2005, samt to romaner: Fandekke, 2001, og Brevbæreren, 2003. Hun har modtaget BogForums debutantpris, Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat, Frederiksbergs Talentpris og har boet i Bakkehusets legatkunstnerbolig. Hun skriver desuden radiodramatik.
