John Grant
Queen of Denmark
Bella Union / Cosmos
Der er noget på spil på det her album. John Grant, tidligere forsanger i bandet The Czars, har været dybt, dybt nede i alkohol, stoffer, depression og andet godt fra det sorte hav.
Det var angiveligt medlemmerne i Midlake, der hjalp ham med at tage djævlen ved hornene, da de hev ham ind i deres texanske pladestudie og beordrede ham til at spille dæmonerne ud. Og det er der så kommet albummet Queen of Denmark ud af.
Det begynder meget smukt, intenst og stemningsfuldt, men også lettere indadvendt på de første numre. Men efterhånden som Grant får spillet sig i gang, åbnes der i den grad op, og der kommer endda også humor i spil. På tekstsiden kommer vi omkring så forskellige karakterer som Sigourney Weaver, der slås med aliens, Winona Ryder i vampyrfilm, en bøssehadende Jesus (Grant er selv homoseksuel og søn af kristne, ekstremt fordumsfulde forældre i Kalamazoo, Michigan) og… ja, Dronningen af Danmark.
Det er lyden af levet liv. Lyden af en mand, der spiller sig tilbage i lyset. Og selvom emnet er dybt alvorligt, og John Grant ikke har nogen form for berøringsangst, så serveres meget af det med et glimt i øjet og en livsbekræftende grundklang.
Musikalsk udforskes albummet igennem hele spektret fra de dystre ballader til den næsten McCartneyske lethed i klaveret på et nummer som Silver Platter Club. Det er medlemmerne af Midlake, der leverer lydtæppet, og derfor bliver instrumenteringen aldrig kedelig. Glimtvis viser sig endda en folky fløjte, der bringer mindelser om Midlakes eget formidable album fra i år, The Courage of Others.
Albummet er endnu et eksempel på, at Bella Union er værd at holde øje med. Ud over at det er et label, der har fået smag for spændende, danske navne, så taler navne som Midlake og The Walkmen og Beach House vist for sig selv.
En perfekt smagsprøve på John Grant er det her nummer, I Wanna Go To Marz:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar