Rakkeren vred Anders Graas hest om på ryggen og begyndte at åbne den. Blodet lå nu i en stor, brun pøl, der smeltede sig ned i sneen, den blegrøde fråde frøs snart til is. For hvert snit af kniven vældede en farve ud af den dampende hestekrop, kødet spillede i dejlige blå og røde farver. Og se, trævlerne blev ved at røre sig, fare sammen og skælve mod frostluften, de overskårne muskler krympede sig som orme i den svirpende ild. Det lange luftrør kom for en dag, kindtænderne lå synlige som fire linjer mystiske bogstaver. Der kom en fin, lyserød hinde frem, den var mønstret med mangfoldige blå årer som et flodrigt land set højt oppefra.
Læst i Johannes V. Jensens Kongens fald, 1900.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar