Efter et års stilhed her på bloggen samler jeg tråden op og begynder igen at skrive lidt om de ting, jeg går og lytter til for tiden. Jeg vil begynde med at skue lidt tilbage på nogle af de albums, der for mig stod stærkest i 2014.
Bryan Ferry overraskede mig i 2014 med Avonmore - et både inspireret og gennemført album, der overstråler alt andet, jeg har hørt fra hans kant længe. Ferry er jo en mand, der ikke forpasser en chance for at trække nogle tråde tilbage i tiden og forkæle os med en original coverversion. Således også denne gang, hvor han i samarbejde med norske Todd Terje har skåret denne flotte version af det gamle Robert Palmer-nummer Johnny & Mary.
... men mest lysende på albummet står alligevel åbningsnummeret Loop De Li. Lige præcis sådan her lyder Ferry, når han er allermest elegant-arrogant-cool. Det virker:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar