xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.
20. sep. 2011
Vinyl, whisky og stærk kaffe
Det er ikke mere end et års tid siden, at jeg fik (gen)anskaffet mig en pladespiller, og når det gælder vinylsamlingen, måtte jeg begynde helt fra bunden. Det har nu vist sig at være en god anledning til at få prøvet noget musik af, man ikke lige går ud og investerer i på cd eller download.
I går kom jeg for eksempel hjem med en skøn blanding af The Pretenders, Kim Larsen, Genesis og Roy Orbison. Og så denne lille perle fra Folkway Records, hvor Ewan MacColl synger Robert Burns-sange. Den går godt med en irish coffee. Og så kan det da godt være, at man føler sig lidt gammel, men... vinyl, whisky og stærk kaffe er altså en blanding, der holder, når efteråret først har sat ind.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar