Billedet her er taget (med en smartphone) fra en af de billige rækker til lørdagens Roger Waters-koncert i Parken. Bemærk antallet af tændte smartphones.
Koncerten var en blandet fornøjelse – hvilket sikkert hang delvist sammen med, at jeg så den fra netop de billige rækker, hvor man hverken bliver overmandet visuelt eller bombarderet med lyd.
Jeg synes, der er mange rigtige betragtninger i den anmeldelse, Politikens Simon Lund har skrevet (læs den her), om end anmeldelsen jo godt kan kritiseres for primært at kritisere selve præmissen bag fortællingen The Wall – en præmis, de fleste fremmødte vel har købt i det øjeblik de købte en billet til koncerten.
Men jeg har det også sådan, at The Wall er så stort og svulstigt et værk, at det er vanskeligt ikke at have et ambivalent forhold til det i dag – særligt når det lades så heftigt med nye symboler i form af aktuelle krige og storkapitalismens grusomhed anno 2011.
Men… samtidig er det jo også bare pissegodt. Langt de fleste numre er så stærke, at de ikke har kunnet slides op, selvom jeg har hørt det her album igen og igen og igen.
Det er svært at argumentere for, at The Wall skulle have været opført et andet sted end Parken, men det bliver altså aldrig et godt koncertsted. Særligt ikke for dem, der var lidt for langsomt ude, da billetsalget blev skudt i gang.
Der var mange fine højdepunkter til koncerten, og hele showet var imponerende og visuelt stærkt. Men den forventning, jeg mødte op med om momental gåsehud og forførelse, den forblev uforløst.
2 kommentarer:
En af de billige rækker? Du sidder da lige overfor scenen. Billige pladser? Så burde du har siddet i A3-sektionen lige ved siden af indgangen, hvor de fulderikker konstant skulle ud for at tisse eller hente øl, hvor dullerne skulle ud for at hente popkorn, hvor folk der hører hjemme i Crazy Daisy snakkede permanent, uden at vise nogen form for respekt for... ja, for andet end sig selv. Det var de billige rækker!
Men, jeg syndes da, at du har fat i det helt rigtige: Man skal købe præmissen. The Wall er The Wall og bliver jo ikke pludseligt noget andet 32 år senere. Og jeg har købt præmissen, hørt pladen som teenager næsten hver eneste dag og koncerten var - til trods for publikummet - det største jeg har set siden Pink Floyd i ´94.
Og jeg prøver fandme at finde billetter til Herning.
Ha, ja, du har helt sikkert ret i, at billetterne fås både billigere og væsentlig ringere. Jeg husker en Depeche Mode-koncert, hvor jeg lige så godt kunne være blevet hjemme.
Men... det ændrer nu ikke på, at det var umuligt for mig at mærke koncerten og tage de visuelle effekter ind for alvor, når jeg sad så langt væk. Jeg kender folk, der stod på plænen, og de var blown away, og et eller andet sted tror jeg, at jeg havde haft det på samme måde, hvis jeg havde stået der og kunnet lade mig opsluge af det hele. For som jeg skriver: Fantastisk er musikken jo altså stadig (i hvert fald det meste af den).
Jeg er spændt på at se, hvordan Ballerup Super Arena bliver til august, når jeg skal til Arcade Fire, for der er virkelig brug for alternativer til frygtelige Parken og endnu værre KB-Hallen, når det gælder store venues.
I øvrigt: Tak for tip om E Bird i tidligere kommentar. Det er sgu fedt.
Send en kommentar