Fat det; der er krig

Kenneth Thordal
Fald nu ned
Gateway Music

Et af de albums, der henover påske har været i tung rotation herhjemme, er Kenneth Thordals nye album, Fald nu ned. Et album, der netop er udgivet samtidig med premieren på teaterstykket Stakkels Kenneth.

Kenneth Thordal har i en årrække bevist, at han er en af de danske sangskrivere, der kan (og tør) noget med det danske sprog. Det viser han da også i glimt på det nye album. Særligt på et nummer som ’Blegdamsvej’ – her i fragmenter:

Ambulancer på 
listetå
liv og død 
på må og få 

og:

På Riget bliver en datter mor
Der står en cola på mit bord

Det er lyrisk fint, og det er her, den historiefortællende Kenneth Thordal, vi stifter bekendtskab med. Den side, der altid har appelleret mest til mig – helt tilbage fra den yderst langtidsholdbare Dylan-agtige narrativ ’Op i røg’ fra 2005-udgivelsen Skåret ud i pap.

Den side møder vi momentvist på Fald nu ned, men vi møder i den grad også den samfundskritiske Kenneth Thordal – en side af kunstneren, der også har været meget tydelig gennem en årrække. Det er den, der stikker fjæset frem på et nummer som ’Væk’:

Væk med argumenter
Og hippieempati
Væk med folk der tænker 
Så fat det; der er krig

Væk med hæfteplaster
Og væk med støttebind
Væk med skjulte laster
Og væk med samfundssind

Her fungerer det okay, men det udfordrer også konstant en hårfin balance, der handler om hvor udbasunerede budskaber skal bruges i lyrik og sangtekster – og hvornår det subtile fungerer bedre. Jeg har det vanskeligt med, når teksterne bliver for overspillede (i hvert fald til en underspillet type som mig) – ja, indimellem bevæger de sig i mine ører på grænsen af det cabaretagtigt pjattede.

Og her er det nok, at man som anmelder, før man piller det hele for meget ned, bør have set teaterstykket, der har premiere simultant med albummet. For der kan jo være mange af de her ting, der fungerer fint ind i den sammenhæng, de er skrevet – hvilket er meget svært at vurdere, når man kun har hørt lydsiden.

Jeg vil derfor nøjes med at konstatere, at Kenneth Thordal (igen) har vist stort mod og tro på sig selv, og at han (igen) har begået et album, der giver langt mere mening at bruge sin tid på end de metervare-sanger-sangskrivere, der fylder mest på den danske musikscene lige nu.

Noget, der også får Kenneth Thordal til at skille sig ud, er hans stædige insisteren på at gøre alting selv. Det gør det således ikke albummet til en mindre imponerende præstation, at der står kunstnerens eget navn på sang, elektrisk og akustisk guitar, barytonguitar, bas, dobro, ukulele, mandolin, zither, synthesizere, flygel, mundharmonika, percussion og programmering.

***

Smag selv på musikken på Soundcloud

Læs mere om teaterforestillingen Stakkels Kenneth

Besøg Kenneth Thordals hjemmeside