Per Højholt og Blæs Bukki hører til de store forbilleder for Niels Lyngsø, der under kunstnernavnet Stemmejernet er aktuel med cd’en sigdetvidere. Et album, der beviser, at raptekster sagtens kan rumme litterære ambitioner.
Han debuterede helt tilbage i 1992, da digtsamlingen Maske & Maskine udkom på Borgens Forlag. Op gennem 90’erne var han et af de virkelig markante navne på den danske lyrikscene. Der har været stille omkring ham i noget tid, men det viser sig nu, at det er fordi, han har gået og øvet sig på noget nyt. Noget helt, helt nyt.
Herunder får du denne omgang af Søndagsseancer på majortom.dk, hvor Niels Lyngsø fortæller om sit hamskifte:
***
Du har i mange år været et anerkendt navn på den danske lyrikscene. Nu er du sprunget ud som rapper. Hvorfor?
Det begyndte for 7-8 år siden med en tanke om at lave en rent mundtlig digtsamling, altså en digtsamling der slet ikke skulle udkomme i bogform, men kun i et lydmedie, såsom en cd eller nogle mp3’ere. Det var da jeg var godt i gang med en bog der hedder Morfeus, som er en grafisk meget avanceret digtsamling hvor digtene snor sig og drejer sig og vender på hovedet. Den bog var blandt andet et forsøg på at trække poesien hen i retning af billedkunsten, eller i hvert fald grafikken.
Som en slags modidé kom jeg så til at tænke på hvor langt man kan trække poesien i retning af musikken. Om man kunne lave en slags ordmusik, nogle digte der slet ikke kunne skrives ned, men kun siges og høres. Da jeg så for alvor begyndte på de digte i 2007, lagde jeg ret hurtigt pen og papir til side og arbejdede i stedet for udelukkende med mund og hukommelse. For at se om den metode ville føre til nogle andre digte end skriften ville kunne frembringe.
Jeg opdagede, at det var nemmere at arbejde, når kroppen var i bevægelse, end når jeg sad stille, så som regel gik jeg op og ned ad gulvet eller digtede når jeg løb mine ture om morgenen. Det viste sig, at digtene ganske rigtigt blev anderledes: mere mundrette, tættere på talesproget, mere legende og ordspillende og med masser af rim. Og en puls, et beat.
Det gik langsomt op for mig, at det nærmede sig rap, eller i hvert fald en slags stiliseret tale. Det er jo slet ikke ukendt i den poetiske tradition – man kan bare tænke på Dan Turell og hele beatgenerationen i amerikansk poesi. Jeg gjorde det til en regel, at jeg ikke ville skrive de her digte ned. Derfor er der heller ikke en booklet med tekster i cd’en. De her tekster er kun mundtlige. Hvis nogen en dag skulle få lyst til at sætte sig ned og lytte dem af og skrive dem ned, ville jeg ikke have spor imod det. Men vedkommende ville opdage hvor utrolig mange valg man skulle træffe, for der er rigtig mange ordspil og tvetydigheder der kører på at to ting lyder ens, men ikke skrives ens.
Den mundtlige poesi kan helt klart noget andet end den skriftlige. Den åbner for nogle andre muligheder. Det er derfor jeg har bevæget mig i den retning.
Hvis man udelukkende ser på tekstuniverset, hvad kan dine numre så, som er nyt i forhold til den danske rap, vi kender?
I første omgang tror jeg det er vigtigt at skelne mellem rap og hiphop. Hiphop er et langt mere omfattende begreb end rap; i første omgang er det en bestemt måde at lave musik på: denne her klunser- eller genbrugskultur hvor man bruger alle mulige gamle musik- og lydstumper til at skabe et nyt udtryk. Men derudover omfatter hiphopkulturen jo også grafitti, breakdance, en bestemt tøjstil og måske en hel livsstil, et sæt attituder, en selvopfattelse om at man er “street” og mere funky end de fleste. Og der må jeg sige at jeg langt fra køber hele pakken. Jeg er overhovedet ikke hiphopper.
Men på sigdetvidere bruger jeg i de fleste numre et bestemt poetisk formsprog, der er blevet udviklet inden for hiphoppen, nemlig rap. Musikken på min plade er derimod slet ikke hiphop. Jeg har ikke samplet noget som helst, jeg har lavet det hele fra bunden. Og så har jeg arbejdet ud fra et koncept om kun at bruge stemme-, mund- og kropslyde. Så musikalsk set er sigdetvidere tættere på en slags organisk electronica end på hiphop. Det eneste jeg for alvor har til fælles med hiphoppen, er at jeg rapper.
Netop i tekstuniverset, som du spørger om, kan man se hvor forskelligt det jeg laver, er fra hiphop. Det første nummer, tungenosser, er den eneste tekst der nærmer sig hiphop, fordi jeg dér kaster mig ud i denne her storskrydende territorieafpisning man finder i rigtig meget hiphop: Det her med at slå sig for brystet og bralre op om hvor fed man er, og så samtidig disse alle mulige andre. Jeg gør det, synes jeg selv, med et vist glimt i øjet. Men også for at markere at jeg godt ved at jeg strejfer ind over et territorium der er nyt for mig, og som jeg faktisk på mange måder har respekt for.
De øvrige numre på pladen er ikke i nærheden af at være hiphop. De handler om alle mulige ting, som hiphoppen sjældent beskæftiger sig med. Et nummer som rødmandblåmand handler om at være slave af sin egen liderlighed. Og “idineøjne” handler såmænd om kærlighed og længsel og er en ret følsom, ja nærmest sentimental tekst som man aldrig ville kunne finde på en hiphop-plade. Og så er der et par ret sære tekster, f.eks. “dunkel” som udelukkende består af tillægsord, eller “opopop” der kun består af forholdsord. Det er vel nærmest en slags konceptkunst.
Har det været svært at lære at rappe?
Ja, det har jeg arbejdet temmelig længe med. Og jeg har meget at lære endnu. Til at begynde med var jeg ret skeptisk og tænkte: Kan jeg overhovedet det? Jeg øvede mig, rappede med på nogle af mine yndlings rap-plader, tog sangundervisning for at lære at bruge maven rigtigt osv. De første mange optagelser jeg lavede, lød ad helvede til. Men efterhånden nåede jeg frem til et udtryk jeg var tilfreds med. Om det er gangbart i hiphop-land, ved jeg ikke. Jeg rapper med mit eget næb. Og jeg er først lige gået i gang; jeg tror det kan udvikle sig meget endnu.
Har du undervejs overvejet at holde dig til tekstskrivningen og så lade en rapper stå for fremførelsen?
Nej, det har jeg på intet tidspunkt overvejet. For selve måden at fremføre det på er netop en vigtig del af det samlede udtryk. Og det er nødt til at være min måde.
Hvilken dansk rapper ser du mest op til?
Blæs Bukki fra Malk de Koijn (og fra bl.a. Bikstok Røgsystem). Han har en helt suveræn musikalitet. Og så laver han nogle fede – og i øvrigt litterært set meget avancerede – tekster. Tue Track og Geolo G. fra Malk er også superfede rappere. Med rigtig gode tekster.
Hvilke digtere/forfattere har inspireret dig mest i arbejdet med det her projekt?
Sådan en som Dan Turell havde en suveræn sproglig musikalitet og var jo en udpræget mundtlig digter. Så på den måde er han vel en slags forbillede. Selv om jeg tekstmæssigt og attitudemæssigt har lige så lidt til fælles med beatkulturen som jeg har med hiphopkulturen.
Per Højholt er helt generelt mit store forbillede, blandt andet fordi han var så utrætteligt eksperimenterende. Og åben, blandt andet også over for populærkulturen. Han var en stor fan af Jimi Hendrix og lavede blandt andet nogle helt vilde optrædener hvor han læste digte op gennem en masse distortionpedaler og med masser af rundhyl og alt muligt, så man stort set ikke kunne høre ordene. Som andet end lyd, forvrænget lyd. Det jeg gør på sigdetvidere, har måske en fjern forfader i Højholts eksperimenter i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne.
Kommer man til at kunne se dig rundt i landet med de nye numre?
Jeg har allerede optrådt en del gange, de seneste to gange med Iben Mondrup på sampler, kor og diverse småinstrumenter, og Kresten Osgood på anarkistiske trommer. Vi spillede for fulde huse i København og Århus, og folk var meget begejstrede. Live – og med de her to musikere – bliver det et helt andet udtryk end på pladen. Og jeg synes det er rigtig spændende, hvordan den samme tekst kan blive til mange forskellige udtryk. Det har jeg meget lyst til at arbejde videre med. Og der kommer nogle flere koncerter.
***
Du kan læse meget mere om Niels Lyngsø på nielslyngsoe.dk.
Vil du følge med i koncerter mv., kan du blive fan af Stemmejernet på Facebook eller kigge forbi stemmejernet.dk.
Tjek også videoen til nummeret rødmandblåmand:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar