Shapes And Shadows
Eat Sleep Records
Den mest markante af stemmerne fra britiske Gomez solodebuterer med albummet Shapes and Shadows. Ben Ottewell, hedder han, manden med den soulede stemme, der de seneste 15 år har været med til at lægge en tyk og solid bund i den roots-inspirerede amerikanske lyd, Gomez har gjort til sit varemærke.
På solodebutten er det hele meget mere nedbarberet og simpelt i udtrykket. Det kunne få en til at håbe på, at der også ville blive etableret et nærvær, som desværre har været svært at mærke på de seneste Gomez-plader. Et nærvær, der ellers momentvist var meget tilstedeværende på de første to albums, bandet lavede i slut-90’erne.
Potentialet forløses desværre ikke helt på Shapes and Shadows. Sangene er generelt for ordinære, og det er min vurdering, at det ville have klædt flere af dem at være endnu mere nøgne, end de fremstår her.
Enkelte af dem – fx Lightbulbs og Blackbird – fungerer rigtig flot, men langt de fleste bliver for ligegyldige. Uden kant, uden nerve og uden en følelse af, at manden bag virkelig vil noget vigtigt med det her. Og problemet er, at når numrene bliver for ordinære, så bliver Ottewells stemme – som jeg ellers elsker i Gomez’ rythm ’n’ bluesede sammenhæng – simpelt hen for belastende at skulle trækkes med over et helt album.
Nyd alligevel Lightbulbs – et af albummets højdepunkter:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar