Viggo Madsen
Jegløse digte
Hovedland, 2010
Jeg har netop læst Viggo Madsens Jegløse digte, der udkom sidste år. I mine øjne bliver Madsen bare bedre og bedre. Det er befriende at læse en dansk digter, der behersker sproget så sublimt og samtidig tør slippe det fri. Som for eksempel her:
at sømme en budding fast til væggen
at dække tomheden med maling
at dyppe sin hånd i vand for at se dens aftryk
og:
at være langturschauffør
sidde i høje førehuse
fuldt udsyn til alle sider
en bro som bygges lige ud i luften
i takt med at man ruller frem
Viggo Madsen er en mand, der kan sin punchline, en mand, der kan klaske en pointe i ansigtet på dig, uden at du føler dig omklamret. Digtene er altid levende, tempoet er hæsblæsende (faktisk er man nødt til at lægge samlingen fra sig en gang imellem for ikke at miste pusten), og humoren er hele tiden tilstedeværende. Det er nemlig lige præcis den, humoren, der gør Viggo Madsen til noget særligt på den danske lyrikscene. Den humor, som langt størstedelen af dansk lyrik ellers er blottet for, er konstant i spil hos Viggo Madsen. Uden at det nogensinde bliver plat. Det er bare smukt og sjovt og… godt.
En nyttig huskeregel fra Madsens katalog:
hullet er større end osten
læn Dem ikke ud
vi bevæger os gennem rummet
med ret stor hastighed

Ingen kommentarer:
Send en kommentar