Lidt betænkelig er denne Ødslen
med Symboler, som har afslidt Værd!
Jeg er uglad ved min egen Storstad,
druknet i et Julestjerneskær,
og ved Salmer, der bestandig øser
som en højlydt, patefonisk Regn.
Hvis jeg ikke gik med dig ved Siden,
drog jeg til en stum og udslukt Egn.
Men du siger, jeg er blevet gammel,
og at gamle Folk har aldrig Ret.
Jeg har hørt det før, en gammel Sandhed.
Er det sært, at man kan blive træt?
Men for din Skyld, lad os tale muntert:
Byen er en Trolddom underlagt.
Og vi gaar i Stjernebuegange,
mildt belyst af en kinesisk Pragt.
Nej, det er Reklame, kun Reklame,
dette Lys og dette Stjerneskær!
Jeg maa tale sandt til dig, min Pige.
Denne pragt har kun Reklameværd.
Skønt – maaske har du de rette Øjne,
som ser Lys, hvor jeg kun skimter Gøgl,
som ser Stjernebuer imod Himlen
og Decemberhimlen sort som Fløjl.
Det, vi ser, er sikkert ej det samme.
Men i dine unge Øjnes Skær
lyser denne By, det maa jeg tilstaa,
som et lystigt Julestjernevejr.
Alt er nyt, selv Julepynt og Nisser,
og den lyse Pral i hver Butik,
naar det spejles som en listig Funklen
i dit unge, mørke Pigeblik
Tom Kristensens digt Julestemning paa Strøget.
Læst i samlingen Glimtvis åbner sig nuet, Gyldendal, 1994
Ingen kommentarer:
Send en kommentar