xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.
30. okt. 2010
15 år i dag – Different Class
Vi tog båden derover. Straks vi lagde fra land i Esbjerg, var der noget inde i os, der blev rykket fra hinanden. Og det blev aldrig lappet igen.
Vi blev i London i et halvt år. Jeg svedte i køkkenet og langede pints over disken på pubben. The Old Suffolk Punch i Haringay, hvor Fat Steve med Arsenal-tatoveringerne og Old Reg (“Born in Yorkshire, 1917) var blandt det faste klientel. Det var dovne dage i The Backstreets. Det var nattevandringer i Camden. Det var sanseløs søndagsdruk i King’s Cross. Det var beans til morgenmad, fordi det var det eneste, vi havde råd til. Det var raves i Ladbroke Grove. Vi røg ting, vi ikke havde røget før, og vi kom ned ad alle de små gader, hvor vi aldrig havde været.
Det var i 1995, og jeg var 20 år. London var løsrivelsen. Dannelsesrejsen. Perleporten, der åbnede sig.
Og så var der musikken. Netop i dag er det 15 år siden, at albummet Different Class med Pulp udkom. Og hvis jeg skal pege på bare ét album som var soundtrack til den nye verden, der åbnede sig på den anden side af Nordsøen, så må det være det her album.
Jeg købte den i pladebutikken i Berwick Street (ja, den man kan ane i baggrunden på coveret af Oasis’ What’s the Story, Morning Glory?), lige da den udkom, og den sad der lige med det samme, ikke mindst på grund af et par sikre poptræffere som Common People og Disco 2000.
I modsætning til så meget andet af det, vi hørte dengang, så mener jeg faktisk, at det her album stadig holder 100 % i dag. Det var både den lystig-melankolske blanding i musikken og Jarvis Cockers måde at være på, det handlede om. Det var både det han sang og måden han udtrykte sig på gennem kiksede spasmer og svært afkodelige udtryk gennem de kiksede nørdebriller. Vi vidste ikke helt, hvor vi havde ham. Men vi vidste, at han ikke passede ind. Det gjorde vi heller ikke.
Albummet kom til at være en vigtig del af de næste år i mit liv – og er det stadig. Og det handler rigtig meget om Jarvis Cockers tekstunivers. På den her plade beskrev han, hvordan jeg havde det. Hvordan det var at rende rundt og søge efter en større mening med livet – eller bare finde ud af, hvad fanden man skulle foretage sig i morgen. At jage efter den store kærlighed – eller som minimum bare sikre sig et early morning shag med en af dem, der ikke var taget, når dj’en lukkede festen. Det handlede om konflikten mellem at have noget og ikke at have noget. A case of haves against haven’ts.
Mange vil sikkert affeje det her album som meget fint og nostalgisk, men også et levn fra britpoppens dage, der ikke overlevede årtusindskiftet. For mig er det måske 90’ernes stærkeste album overhovedet. Og det bevæger mig stadig, når jeg sætter det på i dag. Skal jeg beskrive det med ét ord, må det være: Vigtigt.
I dagens anledning får i lige en video – og en af teksterne på pladen. Enjoy.
"F.E.E.L.I.N.G. C.A.L.L.E.D. L.O.V.E"
The room is cold and has been like this for several months.
If I close my eyes I can visualise everything in it right down
Right down to the broken handle on the third drawer down of the dressing table.
And the world outside this room has also assumed a familiar shape
The same events stuffed in a slightly different order each day.
Just like a modern shopping centre.
And it's so cold - yeah it's so cold.
And as I'm standing across this room
I feel as if my whole life has been leading to this one moment.
And as I touch your shoulder tonight this room has
become the centre of the entire universe.
So what do I do? I've got a slightly sick feeling in my stomach
Like I'm standing on top of a very high building oh yeah.
All the stuff they tell you about in the movies
but this isn't chocolate boxes and roses.
It's dirtier than that, like some small animal that only comes out at night.
And I see flashes of the shape of your breasts and the curve of your belly
And they make me have to sit down and catch my breath.
It's so cold yeah, it's so cold.
What is this feeling called love.
Why me, why you, why here, why now ooh.
It doesn't make no sense no. It's not convenient no.
It doesn't fit my plans no.
It's something I don't understand oh.
F.E.E.L.I.N.G. C.A. double L.E.D. L.O.V.E.
Oh what is this thing that is happening to me.
Oh. What is this feeling called love.
Why me. Why you. Why here. And why now ooh.
It doesn't make no sense no. It's not convenient no.
It doesn't fit my plans but I got that taste in my mouth again oh.
F.E.E.L.I.N.G. C.A. double L.E.D. L.O.V.E.
What is this thing that is happening to me
F.E.E.L.I.N.G. C.A.double L.E.D. L.O.V.E.
What is this thing that is happening to me.
Oh yeah, oh yeah, oh yeah, oh yeah. Ooh.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Gid jeg havde været på dannelsesrejse. Jeg har albummet, men det har ikke den store plads i mit hjerte. Lyder som om jeg må give det en chance til.
Men det er nok svært at isolere et album fra de følelser og oplevelser man forbinder med det. Hvis du forstår hvor jeg vil hen... Eller måske var det lige præcis det du skrev, bare på en mere poetisk måde.
Send en kommentar