xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

13. feb. 2015

Lanegans sidekick kan selv

Så er sæsonen altså i gang. Det har været en musikuge af de mere vanvittige med nye albums fra Father John Misty og Thåström.

Dem må jeg vende tilbage til senere, for det er denne fyr, der har fyldt mine højttalere det meste af ugen. Duke Garwood, en engelsk country boy fra Kent, hvis navn blev kendt i en større sammenhæng, da Mark Lanegan tog ham med som sidekick på den fabelagtige Black Pudding (2013).

Nu er Garwood klar med et soloalbum, der er meget i samme ånd. På sin vis stille og afdæmpet urban blues, men med en utrolig variation i instrumenteringen og ikke mindst nogle virkelig holdbare sange. Det er stærkt. Rigtig stærkt. Lyt selv herunder.

Og læs evt. det her interview med Garwood, hvor han fortæller om tilblivelsen af albummet:
http://thequietus.com/articles/17104-duke-garwood-interview

4. feb. 2015

Kom med mig när jag lämnar

Thåström lyder, som han plejer. Thåström lyder som en urolig drøm.