xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

30. jan. 2015

Ørkenrock med Omara

Det er jo fredag, så hvorfor ikke lige nappe en lille øver med guitarvirtuosen Omara "Bombino" Moctar? Desert blues møder Dire Straits. Sweet.

13. jan. 2015

Mothers, your sons have drowned

Sune og Sharin gjorde det sgu igen i 2014. Pe'ahi er et fræsende fantastisk rockalbum, der fuldt ud lever op til den ellers høje standard, Raveonettes har sat med bandets seneste udgivelser. Absolut et af årets højdepunkter i min bog. Og så gives der et lille anerkendende nik til The Doors.

11. jan. 2015

Drikke mælk og passe på mine øjne

Lige en anbefaling mere fra musikåret 2014...

Henrik Olesen var i mange år den ene halvdel af brødreduoen Olesen-Olesen, der op gennem 90’erne og 00’erne var et af de ubestridt vigtigste fikspunkter for mig på den danske musikscene.

Nu laver Olesen-brødrene musik hver for sig, og det gør de begge fremragende. For Henriks vedkommende blev det i 2014 til albumudgivelsen ’Glade dage i St. Vemod’, som han udgav under kunstnernavnet Ukendt under andet navn.

Hele albummet kan med sin smalle, elektroniske og meget underspillede tone virkelig anbefales. Det er flere steder næsten drone- og tranceagtigt i sin lyd. En slags transportmusik. Og jeg brugte det da også med stor glæde flere gange på mine fly- og busrejser, da jeg i foråret ’14 var på skriveophold i USA. Det er musik, man kan flytte sig til – og ikke mindst musik man kan skrive til. Den slags er meget værd i min verden.

Allersmukkest på albummet står ’Drømmen om et liv’. Teksten er af den afdøde digter Morti Vizki (1963-2004). Allerede i 2007 havde Henrik nummeret med på sin del af dobbeltalbummet ’Kain og Abel’, der satte punktum for brødrene Olesens musikalske parløb. Dengang lød det sådan her:



I den nye version herunder er produktionen meget mere gennemført, og alting går bare op i en højere enhed.

Det her nummer fik mig i det forgangne år til at sidde og græde i en bus i North Carolina. Så ved man, det virker.

I øvrigt er Henrik Olesen en af de få danske musikere, der pure nægter at lade sin musik stille til rådighed så godt som gratis på streamingtjenester osv. Respekt for det. Det er vigtigt at støtte op om den slags kunstnere. Folk, der gør det de gør af nødvendighed, og som insisterer på, at alt det arbejde og den ånd, der er lagt ned i et værk, også bør koste et eller andet.

Vil man eje Ukendt under andet navns album (og det bør man), skal man derfor skrive til Henrik og bestille det på ukendtunderandetnavn@gmail.com.


7. jan. 2015

Good stuff fra 2014 #3: Saint Saviour

Et ret overset og ret så fantastisk album fra 2014 er In The Seams med Saint Saviour. Det er et af de værker, jeg lyttede allermest til i årets sidste måneder. Et stille, melankolsk og ikke mindst melodistærkt album, der har vist sig ekstremt slidstærkt.

Bag kunstnernavnet Saint Saviour står engelske Becky Jones fra Stockton-On-Tees, der også er kendt som forsanger i Groove Armada. Du kan i øvrigt læse en fin anmeldelse af det (i Danmark) ellers ret oversete værk ovre hos musikbloggen Musikmigblidt:
http://www.musikmigblidt.dk/saint-saviour-in-the-seams-lp.html

5. jan. 2015

Good stuff fra 2014 #2: Giana Factory


Den her superskarpe trio bestående af Lisbet Fritze, Sofie Johanne og Loui Foo kan altså noget. Eller rettere kunne noget, for 2014 skulle blive året, hvor Giana Factory forkælede os med et virkelig godt album, Lemon Moon, for derefter at gå fra hinanden. Jeg nåede ikke engang at få oplevet dem live. Men albummet her, det har jeg lyttet rigtig meget til. Det er flot produceret, det er såvel dansabelt som melankolsk og… ja, det er ganske enkelt bare virkelig godt. Jeg kan i øvrigt også anbefale trioens første album, Save The Youth fra 2011.



4. jan. 2015

Good stuff fra 2014 #1: Bryan Ferry

Efter et års stilhed her på bloggen samler jeg tråden op og begynder igen at skrive lidt om de ting, jeg går og lytter til for tiden. Jeg vil begynde med at skue lidt tilbage på nogle af de albums, der for mig stod stærkest i 2014.

Bryan Ferry overraskede mig i 2014 med Avonmore - et både inspireret og gennemført album, der overstråler alt andet, jeg har hørt fra hans kant længe. Ferry er jo en mand, der ikke forpasser en chance for at trække nogle tråde tilbage i tiden og forkæle os med en original coverversion. Således også denne gang, hvor han i samarbejde med norske Todd Terje har skåret denne flotte version af det gamle Robert Palmer-nummer Johnny & Mary.



... men mest lysende på albummet står alligevel åbningsnummeret Loop De Li. Lige præcis sådan her lyder Ferry, når han er allermest elegant-arrogant-cool. Det virker: