xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

10. okt. 2015

Himmelflugt og højdeskræk

Der er en grund til, at der har været lidt stille her på bloggen. Jeg har brugt de fleste af mine vågne timer på at færdiggøre dette værk - en biografi om Love Shop. Himmelflugt og højdeskræk. 

Berlingske giver bogen 5 stjerner og skriver:
”Heiszs nuancerige udlægning af Love Shops turbulente 25-årige liv er fængslende læsning. En rock’n’roll-page-turner, der rummer mere konfliktstof, end de fleste nyere romaner. Den skildrer de væsentligste aspekter af bandet, så det er svært at ønske en mere komplet biografi om orkesteret. Det er en af den slags musikbøger, hvor trangen til at smide musikken på stereoanlægget og pløje volumenknappen op på max er uignorerbar. Giv blot efter for trangen. Musikken fortjener det. Den holder fortsat vand. Og læs så samtidig bogen.” (læs anmeldelsen her)

Gaffa giver 5 stjerner og skriver:
”Resultatet er fremragende. "Himmelflugt og Højdeskræk" er en gennemresearchet, nærgående og poetisk biografi om et orkester, der har kæmpet hårdt gennem så mange år og er blevet ramt af så megen modgang, men alligevel har arbejdet videre (…) Imponerende, at Tommy Heisz har fået sine interviewofre til at tale så frit. Heisz holder i øvrigt en gennemgående saglig, afbalanceret tone uden at blive hverken jublende, tør eller skandalesøgende.” (læs anmeldelsen her)



28. aug. 2015

The sound of England

Fint nyt fra Bill Ryder-Jones. Og smukke stemningsbilleder fra Ol' England:


26. jun. 2015

Albumanbefaling: ITVIVL / Ophav

Det her hjemsøger mig. Jeg burde sidde og lytte til en masse Roskilde-navne og forberede mig på festivalen, der starter i næste uge. Men jeg kan ikke slippe det eminente album, ITVIVL i al stilfærdighed har begået. Poetisk, fortættet og musikalsk nysgerrigt og udforskende. Mads Wæhrens og digteren Bjørn Friis Thomsen står bag. Albummet hedder OPHAV. Det skal høres.

10. jun. 2015

Red Dirt Girl

Sådan gør man det. First Aid Kit får Emmylou Harris til at græde med en coverversion af Red Dirt Girl.

29. apr. 2015

I get shivers down my spine

En af de absolut fineste med Springsteen.Stærke sager...


16. mar. 2015

Tänk att lämna just när dimman kommer

Er der noget, der plager mig, så er det, at jeg ikke skal opleve Thåström live i denne uge, hvor han jo ellers er på de her kanter. Med Den Morronen har han i mine ører begået et mesterligt album.

Hør nu bare her…

Tänk att flyta sommardagar
Doften av asfalt i ditt hår
Alabamas blinda pojkar sjunga
Tänk en gospelbåt
Tänk nånstans där man inte ifrån
Tänk att vakna varje dag som ny
Zagajewskis vackraste rader
Och blått blod till alla dom som vill ha
Tänk körsbärsfärgen när det blommar
Tänk fregatten ett stenkast därifrån
Tänk att lämna just när dimman kommer
Tänk städer som är dina allihop
Tänk att alltid va på väg
Tänka att flyta sommardagar
Doften av asfalt i ditt hår
Tänk en ängels vinge fladdra till nånstans
Som sagor som du knappt kommer ihåg
Tänk regn över raffinaderierna
Å predikanternas frommaste ord
Sjung skepp, kommer utanför ditt fönster
Just där floden vänder om mot Salvatore
Tänk att alltid va på väg

13. feb. 2015

Lanegans sidekick kan selv

Så er sæsonen altså i gang. Det har været en musikuge af de mere vanvittige med nye albums fra Father John Misty og Thåström.

Dem må jeg vende tilbage til senere, for det er denne fyr, der har fyldt mine højttalere det meste af ugen. Duke Garwood, en engelsk country boy fra Kent, hvis navn blev kendt i en større sammenhæng, da Mark Lanegan tog ham med som sidekick på den fabelagtige Black Pudding (2013).

Nu er Garwood klar med et soloalbum, der er meget i samme ånd. På sin vis stille og afdæmpet urban blues, men med en utrolig variation i instrumenteringen og ikke mindst nogle virkelig holdbare sange. Det er stærkt. Rigtig stærkt. Lyt selv herunder.

Og læs evt. det her interview med Garwood, hvor han fortæller om tilblivelsen af albummet:
http://thequietus.com/articles/17104-duke-garwood-interview

4. feb. 2015

Kom med mig när jag lämnar

Thåström lyder, som han plejer. Thåström lyder som en urolig drøm.


30. jan. 2015

Ørkenrock med Omara

Det er jo fredag, så hvorfor ikke lige nappe en lille øver med guitarvirtuosen Omara "Bombino" Moctar? Desert blues møder Dire Straits. Sweet.

13. jan. 2015

Mothers, your sons have drowned

Sune og Sharin gjorde det sgu igen i 2014. Pe'ahi er et fræsende fantastisk rockalbum, der fuldt ud lever op til den ellers høje standard, Raveonettes har sat med bandets seneste udgivelser. Absolut et af årets højdepunkter i min bog. Og så gives der et lille anerkendende nik til The Doors.

11. jan. 2015

Drikke mælk og passe på mine øjne

Lige en anbefaling mere fra musikåret 2014...

Henrik Olesen var i mange år den ene halvdel af brødreduoen Olesen-Olesen, der op gennem 90’erne og 00’erne var et af de ubestridt vigtigste fikspunkter for mig på den danske musikscene.

Nu laver Olesen-brødrene musik hver for sig, og det gør de begge fremragende. For Henriks vedkommende blev det i 2014 til albumudgivelsen ’Glade dage i St. Vemod’, som han udgav under kunstnernavnet Ukendt under andet navn.

Hele albummet kan med sin smalle, elektroniske og meget underspillede tone virkelig anbefales. Det er flere steder næsten drone- og tranceagtigt i sin lyd. En slags transportmusik. Og jeg brugte det da også med stor glæde flere gange på mine fly- og busrejser, da jeg i foråret ’14 var på skriveophold i USA. Det er musik, man kan flytte sig til – og ikke mindst musik man kan skrive til. Den slags er meget værd i min verden.

Allersmukkest på albummet står ’Drømmen om et liv’. Teksten er af den afdøde digter Morti Vizki (1963-2004). Allerede i 2007 havde Henrik nummeret med på sin del af dobbeltalbummet ’Kain og Abel’, der satte punktum for brødrene Olesens musikalske parløb. Dengang lød det sådan her:



I den nye version herunder er produktionen meget mere gennemført, og alting går bare op i en højere enhed.

Det her nummer fik mig i det forgangne år til at sidde og græde i en bus i North Carolina. Så ved man, det virker.

I øvrigt er Henrik Olesen en af de få danske musikere, der pure nægter at lade sin musik stille til rådighed så godt som gratis på streamingtjenester osv. Respekt for det. Det er vigtigt at støtte op om den slags kunstnere. Folk, der gør det de gør af nødvendighed, og som insisterer på, at alt det arbejde og den ånd, der er lagt ned i et værk, også bør koste et eller andet.

Vil man eje Ukendt under andet navns album (og det bør man), skal man derfor skrive til Henrik og bestille det på ukendtunderandetnavn@gmail.com.


7. jan. 2015

Good stuff fra 2014 #3: Saint Saviour

Et ret overset og ret så fantastisk album fra 2014 er In The Seams med Saint Saviour. Det er et af de værker, jeg lyttede allermest til i årets sidste måneder. Et stille, melankolsk og ikke mindst melodistærkt album, der har vist sig ekstremt slidstærkt.

Bag kunstnernavnet Saint Saviour står engelske Becky Jones fra Stockton-On-Tees, der også er kendt som forsanger i Groove Armada. Du kan i øvrigt læse en fin anmeldelse af det (i Danmark) ellers ret oversete værk ovre hos musikbloggen Musikmigblidt:
http://www.musikmigblidt.dk/saint-saviour-in-the-seams-lp.html

5. jan. 2015

Good stuff fra 2014 #2: Giana Factory


Den her superskarpe trio bestående af Lisbet Fritze, Sofie Johanne og Loui Foo kan altså noget. Eller rettere kunne noget, for 2014 skulle blive året, hvor Giana Factory forkælede os med et virkelig godt album, Lemon Moon, for derefter at gå fra hinanden. Jeg nåede ikke engang at få oplevet dem live. Men albummet her, det har jeg lyttet rigtig meget til. Det er flot produceret, det er såvel dansabelt som melankolsk og… ja, det er ganske enkelt bare virkelig godt. Jeg kan i øvrigt også anbefale trioens første album, Save The Youth fra 2011.



4. jan. 2015

Good stuff fra 2014 #1: Bryan Ferry

Efter et års stilhed her på bloggen samler jeg tråden op og begynder igen at skrive lidt om de ting, jeg går og lytter til for tiden. Jeg vil begynde med at skue lidt tilbage på nogle af de albums, der for mig stod stærkest i 2014.

Bryan Ferry overraskede mig i 2014 med Avonmore - et både inspireret og gennemført album, der overstråler alt andet, jeg har hørt fra hans kant længe. Ferry er jo en mand, der ikke forpasser en chance for at trække nogle tråde tilbage i tiden og forkæle os med en original coverversion. Således også denne gang, hvor han i samarbejde med norske Todd Terje har skåret denne flotte version af det gamle Robert Palmer-nummer Johnny & Mary.



... men mest lysende på albummet står alligevel åbningsnummeret Loop De Li. Lige præcis sådan her lyder Ferry, når han er allermest elegant-arrogant-cool. Det virker: