xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

21. feb. 2013

Turn!

Smuk Byrds-klassiker. Her fremført af The Burning Leaves.

20. feb. 2013

Bonnie & Dawn

Det nye album af Bonnie 'Prince' Billy og Dawn McCarthy er noget af det fineste. Du kan få en lille forsmag på det her, men... KØB det! Og se da så lige at få fingrene i en billet til koncert i København eller Aarhus. Det vil jeg i hvert fald gøre. Wow. 

17. feb. 2013

Lyden af en svensk skovsø (og en texansk fløjte i det fjerne)



Der er i dén grad dømt overload af spændende nye albums i disse uger. Jeg når slet ikke at lytte til alt det, jeg gerne ville. Men så må man jo prioritere, og det har jeg gjort. Den seneste uges tid er det kommet danske Dangers Of The Seas debutalbum til gode. Et album, der udkommer i morgen mandag d. 18/2. Og hvor bliver det fantastisk at komme til at lytte til det med god lyd i stedet for det halvusle stream, jeg har måttet nøjes med her i smuglyt-perioden. For det her handler om vellyd.

Jeg har ventet dette album med spænding, siden jeg for trekvart år siden første gang stiftede bekendtskab med Dangers Of The Sea. Dengang var det nogle få nøgleord omkring bandet, der fik mig til at spidse ører: Ud over et samarbejde med Nikolaj Nørlund nævntes blandt inspirationskilderne bands som REM og Midlake. Særligt sidstnævnte hører til blandt de absolutte favoritter herhjemme, og det er ikke ligefrem hver dag, man hører nye bands namedroppe netop dem.

Og man må sige, at inspirationskilderne træder tydeligt frem på debutalbummet. Texanske Midlake søgte på sit seneste album, The Courage of Others, tilbage til en folk-lyd af den helt gamle skuffe. Med sprød fløjte, violin og det hele. Der var klare referencer til den britiske folk-scene i slut-60’erne og start-70’erne. Et bagstræberisk greb, der på grund af den perfekte udførelse virkede godt. Resultatet var et af de bedste albums, jeg har hørt i mange år. Som BBC’s Rob Webb meget rammende foremulerede det i sin anmeldelse af albummet:
Midlake won't ever be a 'cool' name to drop. They're the kind of band who'll prompt your parents to tell you about all the fun they had in the 60s, and dig out their Fairport Convention LPs because “If you like this, you'll love that”. It doesn't matter, of course: The Courage of Others is a lovely, lovely record that doesn't sound like it belongs in this age at all. It's all the better for it.

Der kan trækkes tråde direkte fra Midlakes lyd på netop det album til flere af numrene på debuten fra Dangers Of The Sea. Men der er også andre fællesnævnere. Sansen for den gode melodi ikke mindst. Og det var netop den gode melodi, der var afsættet for den snak, jeg havde med to af medlemmerne fra Dangers Of The Sea på Roskilde Festival sidste år. Mens vi stod i mediebyen med halvtunge tømmermænd og en let morgenregn omkring os, fik vi en fælles begejstring op at køre over, hvor skøn lyden af gammel musik kan være. Skarptskårne melodiske lækkerbiskner fra dengang de virkelig kunne skære en single. Buffalo Springfield, The Mamas & The Papas og den slags. Respekten for den gode popmelodi og perfektionismen til at blive ved og ved i det studie, indtil den sidder, lige præcist hvor den skal. At kramme det umiddelbare, samtidig med at man bevarer respekten for det gennemarbejdede håndværk. Det er egenskaber, Dangers Of The Sea på det her debutalbum beviser, at de er i besiddelse af. De er et band med respekt for de gamle dyder – og med talent, der rækker til selv at føre dem ud i livet med deres eget nordeuropæiske aftryk.

Der skal lyde en klar anbefaling herfra. Der er mange fine øjeblikke på albummet. Blandt mine favoritnumre er ‘Light’, ‘Sheer Desperation’ og ‘Your Time Is Wasted’. Og ikke mindst ’Come Sit By My Fire’. Og så føler jeg ikke engang, at albummets sange har åbnet sig helt for mig endnu. Jeg forventer, at endnu flere døre vil åbne sig, når jeg i morgen får fingrene i det ”rigtige” album.

Tjek selv noget af musikken her:
http://www.facebook.com/dangersofthesea

Og hvis du kan lide hvad du hører, bør du overveje at lægge vejen forbi Koncerthuset d. 30, marts i år, hvor Dangers Of The Sea giver dobbeltkoncert sammen med Schultz And Forever, et andet af de rigtig spændende nye danske navne, der stædigt vrister sig fri af den stadig frosne danske muld i disse måneder.

Du kan læse hele interviewet med Dangers of The Sea her: http://tommyheisz.blogspot.dk/2012/07/vi-er-suckere-for-den-gode-melodi.html

16. feb. 2013

Phosphorescent / Song For Zula

Jeg var ret glad for Phosphorescents dragende americana-toner på albummet 'Here's To Taking It Easy' fra 2010.

Nu er Matthew Houck - den Alabama-baserede sanger og sangskriver, der gemmer sig bag det fosforiserende bandnavn - snart klar med et nyt album. Single-forløberen lyder ret lovende:

A strange old state of mind

Der sker spændende ting og sager på den småpsykedeliske poprock-scene lige for tiden. Jeg har tidligere skrevet begejstret om Foxygen, der er mindst lige så skarpe, som de er uoriginale. Og så er der dem her, Unknown Mortal Orchestra. Jeg kan forstå, at man burde have opdaget dem allerede sidste år, hvis man ellers havde været typen, der var fremme i skoene. Det var jeg ikke. Jeg havde ikke hørt om dem, før Roskilde Festival annoncerede dem for et par uger siden, men siden har jeg lyttet en del til deres ind i mellem lidt udsyrede, men også stærkt melodiske og iørefaldende sange. Det er sgu godt!

13. feb. 2013

Efterklang / The Living Layer

Flot video til et af de mange fine og stemningsfulde numre på Efterklangs 'Piramida' fra sidste år. Et album, der bare bliver ved med at vokse.

7. feb. 2013

Og en måge i det fjerne


Fionn Regan kan godt lide pladespillere. Temaet er gennemgående i de helt stillestående videoer, der ledsager hans nye album. Sangene er fuldstændig nedbarberede. I det her tilfælde er der kun vokal, guitar og sporadiske mågeskrig. Smukt:

http://vimeo.com/57605291 
(video kan ikke embeddes, derfor kun link i denne omgang.)

Nummeret kan høres i albumversion her:



Cody / Mirror

'Mirror' er et af de stærkeste numre på Codys fremragende album 'Fractures', der udkom sidste år.

Her fremfører bandet en sprød version af nummeret i en Here Today Session. Den kan godt få en til at gå og glæde sig lidt ekstra til koncerten i Store Vega 1. marts.

Du kan i øvrigt følge med i Here Today Sessions her: http://www.facebook.com/HereTodayTV

5. feb. 2013

Daughter / Still

Stærkt nyt nummer og lækker video fra engelske Daughter, der er på vej med første album:

3. feb. 2013

Drømmebrev fra Tim Buckley



Mit kendskab til Tim Buckley har været lidt for overfladisk, men nu prøver jeg at gå lidt mere i dybden. For der er altså noget helt specielt ved den fortættede stemning, der er i sangene fra denne mystiske og forførende personlighed, der sidst i 60’erne og starten af 70’erne bragte folkmusikken helt nye steder hen, før han i sommeren 1975 døde som følge af en heroin-overdosis.

Jeg faldt over dette live-album, ’Dream Letter: Live in London 1968’. Det er et helt forrygende sted at begynde, hvis du ikke tidligere har lyttet til Tim Buckley. Her har han et lille band med sig bestående af Danny Thompson fra gruppen Pentangle på bas, Lee Underwood som guitarist og David Friedman på vibrafon. Det kom der en magisk session ud af i Queen Elizabeth Hall i London.


Tjek for eksempel den her:





Den samlede trackliste på ’Dream Letter: Live in London 1968’ ser sådan her ud:

1:
"Introduction" (Buckley) – 1:06
"Buzzin' Fly" (Buckley) – 6:13
"Phantasmagoria in Two" (Buckley) – 4:41
"Morning Glory" (Beckett, Buckley) – 3:43
"Dolphins" (Neil) – 6:39
"I've Been Out Walking" (Buckley) – 8:18
"The Earth Is Broken" (Buckley) – 6:59
"Who Do You Love" (Buckley) – 9:27
"Pleasant Street (Buckley)/You Keep Me Hanging On" (Holland, Dozier, Holland) – 7:58

2:
"Love from Room 109/Strange Feelin'" (Buckley) – 12:18
"Carnival Song (Buckley)/Hi Lily, Hi Lo" (Deutch) – 8:50
"Hallucinations" (Beckett, Buckley) – 7:14
"Troubadour" (Buckley) – 6:04
"Dream Letter/Happy Time" (Buckley) – 9:25
"Wayfaring Stranger/You Got Me Runnin'" (Buckley) – 13:08
"Once I Was" (Buckley) – 4:29

Tim Buckley er i øvrigt far til Jeff Buckley.