xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

28. apr. 2012

Roskilde-anbefaling: Kúra



I skrivende stund er der 62 dage til festivalstart i Roskilde. Men der er mange anbefalinger, vi skal nå i år, så hvorfor ikke begynde nu?

Den første koncert, jeg vil slå et slag for, kan samtidig fungere som en anbefaling af albummet ”Halfway To The Moon”, der udkommer på mandag d. 30. april 2012. Vi er lidt uden for mit sædvanlige musikalske landskab, for det er primært det elektroniske, der bærer lyden frem her.

Men så alligevel ikke for islandsk-danske Kúra befinder sig i den melodiske, let tilgængelige del af det elektroniske spektrum. Der er klare elementer fra andre musikgenrer, eksempelvis rock. På åbningsnummeret ”Joe” slås det hele således an af en halvforvrænget guitar, og på den måde hopper ”rigtige” (læs: gammeldags) instrumenter ind og ud af lydbilledet gennem hele albummet.

Vokalen er følsom og forførende, og musikken er melankolsk. Til tider kold og knitrende, men lige så ofte varm og organisk og med den lille knivspids magi, der må betegnes som det islandske speciale, både når det gælder litteratur og musik.

Kúra betyder på ”kærtegn” på islandsk, og det er da i grunden et meget passende navn til det her band. Jeg ser i hvert fald en stemningsfuld koncert for mig på årets Roskilde Festival.

Her kan du lytte til et af albummets fine numre – og samtidig nyde en flot video med mange store muskler:



Kúra spiller i warm up-dagene på Apollo Countdown, Roskilde Festivals nye elektroniske scene, som primært byder på nordiske, nyudklækkede kunstnere. Her kan du se, hvem der ellers spiller på den scene:

•ADRIAN LUX (S)
•BEASTIE RESPOND (DK)
•COPENHEAVY (DK)
•ELOQ (DK)
•F.O.O.L. (S)
•THE FREDERIK (DK)
•FRITJOF & PIKANEN (S)
•GHOSTIGITAL (ISL)
•KESI (DK)
•KHALAZER (DK)
•SANDRA KOLSTAD (N)
•MASH UP INTERNATIONAL (S)
•NORTHERN STRUCTURES (DK)
•SLENG (DK)
•SPRUTBASS (N)
•JULIUS SYLVEST (DK)
•SOFFIE VIEMOSE (DK)
•VAAGSBYGD HANDY (N)
•WAR FOR YOUTH (DK/S)

Læs mere om Kúra her:
http://www.facebook.com/kuramusic

27. apr. 2012

Gahan går gospel med Soulsavers

Nyt nummer fra Soulsavers' kommende album - med DM-forsanger Dave Gahan på stemme:

26. apr. 2012

City Slang Anno 2012

Tjek den her super-cool opdatering af en gammel klassiker fra Lars H.U.G.'s mesterværk City Slang (1984). Kasper Bjørke står bag dette re-edit - og ordene er selvfølgelig stadig Søren Ulrich Thomsens:

Kasper Bjørke:


Ny single fra King Creosote & Jon Hopkins

Ny, flot video og lækkert nummer fra den dynamiske skotske duo King Creosote og Jon Hopkins, der sidste år stod bag det mesterlige album Diamond Mine. På nummeret her medvirker også KT Tunstall.

Læs mit tidligere indlæg om Diamond Mine her.

24. apr. 2012

Lyt til hele Father John Mistys album


På mandag udkommer Father John Mistys album "Fear Fun". Efter et par fantastiske single-forløbere er det virkelig et album, jeg har set frem til. Og det kan faktisk allerede nu lyttes til i sin fulde længde på Clash Music:

http://www.clashmusic.com/feature/stream-father-john-misty-fear-fun

23. apr. 2012

Vi voksne kan også være bange

Børn er u-hyg-ge-li-ge...

Out on the sea we'd be forgiven

Det nye Beach House lyder altså rigtig lovende. Der er grund til at glæde sig til albummet "Bloom" udkommer. Det sker 14. maj. Her lidt at varme op på:

20. apr. 2012

11 albums at glæde sig til




Foråret og sommeren nærmer sig, og der skal et godt soundtrack til. Et kig på de kommende måneders album-udgivelser viser heldigvis, at der er masser at glæde sig til i de næste par måneder.

Endnu engang vil jeg rette opmærksomheden på den magiske dato 5. juni, hvor både Neil Young & Crazy Horse, Patti Smith og The Walkmen barsler med nyt. Det får jo næsten fejringen af selve Grundloven til at blegne:

23/4: Jack White / Blunderbluss
25/4: Kent / Jäg Är Inte Rädd For Mörket
30/4: Father John Misty / Fear Fun
30/4: Telestjernen / Hvidt Skidt
14/5: Beach House / Bloom
21/5: Soulsavers / The Light Dead See
28/5: Diverse / Spirit of Talk Talk
1/6: The Hives / Lex Hives
5/6: Neil Young & Crazy Horse / Americana
5/6: The Walkmen / Heaven
5/6: Patti Smith / Banga

19. apr. 2012

Koncerter, der skal ses på Roskilde Festival



I dag offentliggjorde Roskilde Festival stort set hele programmet for 2012. Jeg har haft meget lidt tid til at kigge nærmere på det, men min umiddelbare vurdering er, at det ser rigtig godt ud.

Jeg har udpeget 35 koncerter, jeg gerne vil opleve. Se, det bliver jo svært at nå, men så må man jo prioritere. Herunder har jeg inddelt dem i tre kategorier. Jeg kommer til at skrive mere om en del af dem i månederne, der følger:


10 koncerter, jeg vil se: 
Bruce Springsteen
The Cure
Tinariwen
Boubacar Traoré
Alabama Shakes
Jack White
The Low Anthem
Bowerbirds
Bon Iver
Alison Krauss & Union Station

13 navne, som også trækker: 
Cold Specks
The Cult
First Aid Kit
Terakaft
Lee Ranaldo
Tune-Yards
Jonathan Johansson
Björk
Nils Frahm
The Shins
Lars Winnerbäck
Rubén Blades
Dry The River

12 gode danske bud: 
I Got You On Tape
Larsen & Furious Jane
Spleen United
Copenhagen Collaboration
Rum 37
Of The Wand And The Moon
Ulige Numre
Klumben & Raske Penge
Analogik
Malk de Koijn
Mew
Dangers of the Sea

18. apr. 2012

Smuglyt til Jack Whites nye album



Om få dage udkommer Jack Whites første soloalbum Blunderbluss. Allerede nu kan du lytte til hele albummet via iTunes. 

Nyt livealbum fra C.V.


Man kan diskutere nødvendigheden. Det er ikke mange år siden, der sidst kom et livealbum fra C.V. Jørgensen, og det er jo ikke ligefrem, fordi han strør om sig med studieudgivelser. Faktisk er der ved at være gået ti år siden sidst.

Men så må man jo nøjes, og den her overraskelse af en liveudgivelse fra hans seneste turne, er ikke bare hæderlig, den er god. Den er møghamrende god. For det er han jo, C.V. Så lad os da bare nyde alle klassikerne en gang til.

Hvis du er typen, der er på Spotify, kan du lytte til hele albummet her: http://open.spotify.com/user/113315005/playlist/4aFEmfKiE6wlphtMdUxK8X

Ny video fra The Walkmen: Heaven

En forløber for albummet af samme navn, der kommer 5. juni. Man glæder sig.

13. apr. 2012

Et stykke mindre

Fint nummer fra en netop udkommet følsom, gnistrende og poetisk EP fra danske Heidi Mortenson. Og så oven i købet pakket ind i flotte, levende billeder:



EP'en "Mørk" anbefales varmt herfra. Du kan læse mere om Heidi Mortenson på:
http://www.nosnetrom.net/

The Gun Club / Texas Serenade

Fra 1982. Western punk. Jeffrey Lee Pierce i spidsen for fantastiske The Gun Club:

Alabama Shakes / Be Mine

Hypet - og med god grund. Jeg håber, at de her typer kigger forbi Roskilde om nogle måneder:

11. apr. 2012

Anbefaling: Great Lake Swimmers / New Wild Everywhere



Jeg har tidligere skrevet varmt om canadiske Great Lake Swimmers her på bloggen. Nu er bandet klar med sit femte album. Og hvilket et. For mig har New Wild Everywhere været den helt store lytteoplevelse her de seneste uger.

Med rødder i den traditionelle sangskrivning har bandet endnu engang (jeg har to af de tidligere albums) begået et helstøbt og helt igennem lækkert album. Det her er ikke sange, der overrumpler. Gode, gamle opskrifter, der er afprøvet og raffineret masser af gange af navne som Will Oldham, Gillian Welch og ikke mindst landsmanden Neil Young. Der er eksempelvis flittig brug af instrumenter som banjo, violin og harmonika. Og vigtigst af alt er sangene både smukke og solide.

Herunder kan du lytte til et af de virkelig fine numre fra albummet - 'Cornflower Blue':



Tjek også titelnummeret med tilhørende video herunder. Ikke et af albummets højdepunkter, men sikkert et solidt radio-track ovre på den anden side af Atlanten. Videoen er heller ikke fantastisk, men som se det som en smagsprøve. Og gør så lige dig selv den tjeneste at lytte til albummets i sin fulde længde:



10. apr. 2012

Opfostret med blues og folk

Foto: www.one-eyedmule.com

Rasmus Dall fra albumaktuelle One-Eyed Mule fortæller om sine forbilleder – fra Mississippi John Hurt til Bert Jansch. Interviewet er blevet til på baggrund af en maildialog i marts og april 2012. 

***

Tillykke med det nye album! Jeg vil godt begynde med et spørgsmål, der slet ikke handler om jer, men om en (fantastisk) bluessanger, der døde for snart 50 år siden. Nemlig Mississippi John Hurt. Ham har I skrevet en hyldest til på det nye album i form af nummeret ”Mild and Warm”. Kan du fortælle lidt om, hvordan det nummer er blevet til, og hvorfor I har lavet det?

Mississippi John Hurt har altid været den af de gamle bluesmusikere fra 1920'erne og 1930'erne, jeg har kunnet forbinde mig mest med. Han danner på en måde bro mellem den dybe og hårde sorte deltablues og den lettere hvide folk tradition. Han har et blødt og varmt udtryk, hvad enten han synger gospelsange eller murder ballads, og der er masser af fine, små melodier i hans guitarspil. Ud over hans store musikalske arv er billedet af en gammel musikant med masser af varme og glød i øjnene en stor inspiration. Deraf omkvædslinjerne "I'm gonna keep my eyes mild and warm.”

Sangen beskriver samtidig den kunstneriske kamp for at skrive sig ud over sit forbillede og finde sit eget personlige ståsted:

Red apples fall long and hard
your words stand tall in my backyard
I go where you’ve walked
See the way you see
And find my way to be free  


Hør sangen og se videoen her:



Du skriver, at Mississippi John Hurt placerer sig mellem sort blues og hvid folk. Hvor forsøger I at placere jer? Jeg hører jo både blues, country, americana og folk, når jeg lytter til jeres nye album. Hvilke overvejelser har I om den positionering i forhold til de forskellige grene af den amerikanske musiktradition?  

Det er rigtigt, at der er masser af blues, country, folk eller americana, som jo er den store paraply man kan trække ned over en del af disse rootsorienterede genrer. Men vi er meget bevidste om ikke blot at ville være sådan et nostalgisk act. Vi vil gerne favne traditionen, men så sandelig også det mere moderne. På det nye album har vi gjort mere ud af produktionen og forsøgt at skabe nogle lydflader, der trækker en rimelig traditionel simpel sangstruktur et andet sted hen. Vi har leget med ekkomaskiner, loops og lavet beats ved at slå på mikrofoner og andre sjove ting, men det ligger sådan ret subtilt i lydbilledet. Det handler først og fremmest om den gode sang. Og den kan så ligeså godt være inspireret af Magnetic Fields' "69 Lovesongs” eller en hvilken som helst Jonathan Richman-sang, som den kan være inspireret af Hank Williams.      


Det med at skrive sig ud over forbillederne, synes jeg jo, at I lykkes fint med på det nye album. Synes du selv, det lykkes bedre for jer nu end tidligere? Er det grunden til, at det er et tema, du tager op på tekstsiden her - at det er noget, der har fyldt noget hos dig efter jeres første tre albums?

Jaaah, altså det med at finde ind til kernen i sangskrivningen og finde sit eget personlige ståsted har vi talt meget om siden det første album "Hobo in the land of love", som egentlig bare var tænkt som et bud på en anderledes dansk bluesplade. Det er selvfølgelig en evig proces, men jeg synes, at vi album for album har arbejdet os frem mod en ret stærk og selvstændig identitet.


Hvad lytter du selv til for tiden? Hvis du skal nævne tre bands/solister, som har inspireret dig på det seneste, hvem skulle det så være? 

Yep, altså hvis jeg skulle nævne tre, så har jeg lyttet meget til Kurt Vile, Beachwood Sparks og Woods. De har alle på hver deres måde sådan en loose og meget cool tilgang til det at lave musik og forvalter alle deres musikalske tradition på en fed måde.


Jeg lytter og har altid også lyttet rigtig meget til Bert Jansch. Ham vil jeg gerne lige nævne, for han fortjener al mulig respekt.


Hørt! Bert Jansch er vigtig. Og mange flere på vores alder burde kende ham. Kan du prøve at sætte ord på, hvorfor du synes han er så vigtig? 

Ja, altså han er jo en af de helt store guitarister, der har inspireret mange på tværs af diverse genrer. Jimmy Page var blandt andet meget inspireret af ham. Han er sådan lidt den akustiske guitars svar på Jimi Hendrix. Han opfandt sin helt egen måde at spille på og har en meget særegen lyd, der er vildt svær at kopiere. Han kom ind på den blomstrende engelske folkscene dér i starten af 1960'erne og var den dér innovative, mystiske skotte ingen rigtig kunne hamle op med. Men vigtigst af alt så skriver han samtidig nogle virkelig gode sange. Jeg så ham engang på et lille værtshus i Svendborg, og vi var vel en 10 publikummer! Han havde lige lavet albummet "When The Circus Comes To Town" som var lidt et comeback-album for ham. Sådan er tingene så mærkelige nogle gange, men det var en super koncert. Han er værd at tjekke ud, og han er den type kunstner, der går virkelig dybt ind, når man først er på.

Her en af hans gode sange - "One For Jo":



Vi vender hele tiden tilbage til den traditionelle musik. Hvornår begyndte du for alvor at få et forhold til country, folk og den slags? Jeg går ikke ud fra, at du sad som teenager og lyttede til Bert Jansch eller Hank Williams. Eller?

Jo, altså jeg sad faktisk på mit teenageværelse og nørdede med min guitar og forsøgte at lytte alle mulige fingerstyle-guitarister af. Jeg er vokset op med Ralph McTell, Donovan, Bert Jansch, Pentangle og Fairport Convention på mine forældres pladespiller. Det var også via den engelske folk, at jeg så fik øjnene op for de gamle bluesmestre som Sonny Terry og Brownie McGhee, John Hurt og Blind Willie Mctell. Men altså jeg hørte da også Psyched Up Janis, Dizzy Mizz Lizzy og Kashmir ligesom mine venner…


***


One-Eyed Mule har udgivet fire albums. Det seneste, When Tomorrow Comes, udkom tidligere i år.

Lyt til nogle af de nye sange på bandsiden på Facebook:
http://www.facebook.com/#!/pages/One-Eyed-Mule/176292165300

6. apr. 2012

Tidskapslen: Musik fra 1978



Patti Smith / 25th Floor:


The Jam / A Bomb in Wardour Street:


Bruce Springsteen / Racing in the street:



Se også mit bud på de fem bedste albums fra 1978

Om Tidskapslen:
Årstalsgeneratoren returnerer et tilfældigt år mellem 1950 og i dag. Jeg vælger tre stykker musik fra det pågældende år.

Leg selv med:
www.random.org

4. apr. 2012

Forsinket postkort fra Skotland



Nogle gange kommer de rigtig gode gaver lidt forsinket. For mig var det her album – der ellers udkom for nu over et år siden – helt ukendt indtil for få uger siden. Men hvor er det et fantastisk album, og hvor er det bare noget, jeg straks må anbefale til alle, der har hang til både traditionel og moderne folk.

”Diamond Mine” består af syv skarpe, smukke og afsindigt velproducerede numre. Albummet er blevet til som et samarbejde mellem King Creosote (kunstnernavnet for den skotske indie-folk-musiker Kenny Anderson) og Jon Hopkins, der i mange år har arbejdet i krydsfeltet mellem folk og elektronisk musik.

Det er overvejende et folk-album, men under de klassiske arrangementer ligger simrende ambientflader og gør det hele til en virkelig sprød omgang. De organiske, de gammeldags instrumenter og den behagelige stemme møder det minimalistiske fra den elektroniske musik på en virkelig vellykket måde.

Det er muligvis det bedste album, jeg har hørt i år. Og så er det altså fra sidste år. Men sådan går det ofte. Kvalitet flyder ovenpå og bliver opdaget – også selvom det ikke sker lige med det samme.

Her en enkelt smagsprøve:

Muddy Waters - født 4. april 1913

I dag er det 99 år siden denne legendariske blues man kom til verden. Det er da værd at markere. Muddy Waters døde i 1983. Den her koncert er fra 1976.

1. apr. 2012

Skriften på væggen - interview med Lasse Aagaard fra Den Fjerde Væg


Interviewet er resultatet af en maildialog med Lasse Aagaard i ugerne op til udgivelsen af Den Fjerde Vægs debutalbum ”Drengekys”. 

***

Tillykke med ”Drengekys". Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvad det er for et album?

”Drengekys” er Andreas', Runes og mit bud på personlig og rørende popmusik. Der synes til tider at være en idé om, at popmusik er musik for masserne - musik, der blindt følger konservative, strømlinede konventioner. Det er en trist antagelse, når sandheden er, at god og personlig popmusik i utrolig høj grad kan tale direkte og hjerteligt til den individuelle lytter. Nogle af de bedste lytteoplevelser, jeg har haft, har været utvetydige popsange, der bare er gået direkte ind og har sat farver på min hverdag. Med ”Drengekys” har vi forsøgt at lave personlig popmusik, der forhåbentlig også har noget at byde på efter femte gennemlytning.

Pladen er også lyden af Runes, Andreas' og mit forsøg på at lave en gennemgribende plade sammen. Musikken er blevet til over to år, til dels fordi vi har skulle lære at synge, optage og mixe, og en del af idéen bag pladen har været, at man gerne må kunne høre disse processer i musikken. Pladen må gerne opleves som en rutsjebane af farverige sanseindtryk - sådan har det nemlig også været at lave den.


Vi har jo aftalt, at vi skal skrive sammen om det med teksterne. Du har sendt mig en tekst til nummeret "Et svin iblandt os alle". Hvorfor betyder den her tekst noget særligt for dig?

Nummeret er egentlig bare et lille stemningsbillede over en følelse af social usikkerhed, men jeg kan godt lide den, nok fordi den er så kort. Vi har på pladen prøvet at lege lidt rundt med nogle af de normale former for sangskrivning for at se, om der var andre måder at gøre det på. En sang som "Et Svin Iblandt Os Alle" er f.eks. et forsøg på at skrive en popsang uden et egentligt omkvæd.

Teksten i sig selv er ret "bleg" - ordene har ikke nogen stor værdi, og teksten ville nok ikke fungere specielt godt som et selvstændigt digt. Teksten og musikken har brug for hinanden for at have vægt og krop, og det kan jeg godt lide.

Sangen i sig selv handler om at føle sig ude af stand til at kommunikere med med sociale kontekst, man indgår i; at føle sig mentalt overvægtig og en belastning for folk omkring en - et tema, som i øvrigt går igen på flere af sangene.


Et Svin Iblandt Os Alle
Du må tilbage alt jeg siger
Du må ikke slå mig af hvis jeg ikke siger
Hvad du vil høre mig sige
Og du må se bort fra alt jeg gør
Du må ikke slå mig af hvis jeg ikke gør
Hvad du vil se mig gøre
Kan ikke læse dine øjne
Men kan heller ikke slippe dine øjne
For jeg vil gøre som dig
Som dig
Jeg vil gøre som dig
Som dig
Vil ikke være et svin iblandt os alle

Lyt til nummeret her:
http://soundcloud.com/denfjerdevaeg/02-et-svin-iblandt-os-alle


Kan du prøve at beskrive, hvordan sådan en tekst bliver til?

"Et Svin Iblandt Os Alle" kom ret uprovokeret. For mig starter det ret ofte med, at jeg finder på en titel som jeg så går og spinder en sang rundt omkring. "Et Svin Iblandt Os Alle" var en linje, jeg havde i baghovedet, og da sangen dukkede op ved klaveret, passede den til som fod i hose. Jeg tror, at jeg godt kunne lide kontrapunktikken mellem den grove titel og det lidt juleagtige klaverakkompagnement. Ordene kom meget hurtigt derefter - de samlede sig nærmest bare om sangen.


Du fortalte mig, at teksterne kan blive til på mange forskellige måder. Kan du komme med nogle eksempler på det?

Hele ”Drengekys” har for os handlet meget om at undersøge, hvordan man laver sange, så nogle af teksterne har vi skrevet i rundkreds, andre hver for sig. Som regel er der et oplæg - en titel, et billede eller linjer og ordlyde, der bare skal være med. Alle tre i bandet skriver digte og tekster, så det har været naturligt at undersøge det sammen. Teksterne har også været en måde at dokumentere og dele vores interne humor på, uden at man som lytter nødvendigvis behøves at fatte vores til tider pinligt indforståede jokes.

Vores tekster er ikke særlig handlingsprægede - jeg tror, at vi er mere interesserede i at male nogle enkle billeder op og dykke ned i dem. Dansksproget sangskrivning kan til tider have en tendens til at hovedvægten ligger på at teksten står forrest og har en handling. Vi forsøger at lave sange, hvor tekst og musik arbejder uløseligt fra hinanden; hvor teksterne på en måde i sig selv bliver et musikalsk parameter. Vi forsøger at lave sange, der føles som noget, man har drømt, og både musik og tekster afspejler det.


Du skriver, at I alle tre i bandet skriver digte. Det er jo sjældent man hører om bands, hvor der samarbejdes så meget om teksterne. Er det noget, der fører til mange diskussioner om tekstuniverset undervejs? Hvordan arbejder I jer ind på det rigtige?

At der er få bands, der arbejder kollektivt med tekstarbejdet, synes jeg ikke er rigtigt; vi har været og er meget inspireret af alskens hip-hop-acts, der netop gør en dyd ud af at holde teksterne levende ved at kaste dem frem og tilbage mellem de forskellige leverandører. Det svære for os har været, at det af en eller anden grund ikke har været særlig udbredt i rock-regi, for slet ikke at snakke om dansk rock. Lige på det område famler vi os stadig frem.

Vi diskuterer faktisk kun teksterne med hinanden, hvis vi synes, at de stagnerer. For det meste føles det bedre at lade være med at forklare dem for meget. Runes tekster danner f.eks. nogle bestemte billeder i mit hoved, og jeg er sjældent særlig interesseret i at finde ud af, om de billeder stemmer overens med hans intentioner.

Jeg ved ikke, hvordan vi bedst arbejder os ind på den rigtige frekvens - det sker bare. Nogle af teksterne på denne plade har været syv-otte oplæg undervejs, andre var der i første hug. Men jeg tror, at det har rigtig meget med humor at gøre. Vores humor i bandet er ret sprogligt orienteret, og vi er helt pjattede med ordspil og lingvistiske umuligheder. Jeg ved ikke, om teksterne i sig selv er særlig humoristiske, men de får helt sikkert deres farver af den humor, vi dagligt deler.


Jf. dit syn på tekster generelt i dansk musik: Mener du ikke nødvendigvis, at en sangtekst skal kunne afkodes og forstås umiddelbart? Det er jo et generelt problem, som fx digtere også tit konfronteres med. At folk vurderer, at de ikke kan ”bruge” digtene til noget, fordi de ikke kan forstå dem. Til sammenligning er det vel de færreste, der undlader at købe et abstrakt maleri med den begrundelse, at man ikke umiddelbart kan forklare, hvad der er på det.

Jeg har ikke noget entydigt syn på tekster i dansk musik generelt. For tiden er der f.eks. ret mange ting i kog, især i dansksproget pop, og jeg er virkelig spændt på at se, hvilke nybrud, der dukker op.
Men nej, jeg synes bestemt ikke, at et kriterium for en tekst er, at den skal kunne forstås entydigt. Det svarer til at sige, at dur er en glad akkord, og mol er trist. For mig er en af musikkens fineste opgaver at give et ræsonnansrum til mine følelser, og jeg bliver altid skuffet, hvis det rum allerede er fyldt ud af min egen forhåndsforståelse. Jeg vil have sange, der åbner mine ører og øjne.

For få par år siden var der en tendens til at meget dansksproget sanglyrik nødvendigvis skulle være på øjenhøjde med lytteren. Teksterne handlede om hverdagen som vi kender den, og sangene bekræftede bare, at tingene nu engang havde sin orden og plads. Selvom der momentvis kom charmerende sange ud af det, så ærgrede det mig, at der var så lidt dansksproget musik, der turde stille sig over sin lytter og fortælle denne noget, som vedkommende ville være nødt til at række ud efter sine personlige associationer for rigtigt at forstå. Jeg tror måske ubevidst, at det er noget af det, vi har reageret på; vi har forsøgt at skubbe flere abstraktioner ind i dansksproget popmusik.


Du fortæller, at I alle tre også skriver digte. Kan man sammenligne Den Fjerde Vægs sangtekster med jeres poesi?

Nogle gange. Men det er to forskellige medier. Jeg har først for nyligt lært, at mine digte (eller hvad man kan kalde dem) og mine sangtekster ikke behøves at gå hånd i hånd. Dermed ikke sagt, at de ikke kan kilde lidt til hinanden. Når jeg skriver sangtekster, prøver jeg som udgangspunkt at gå efter det, der føles godt at synge - hvor fjollede ordene så end er.

Ordsammenstillinger og -betydninger har tit en iboende musik i sig, der slet ikke kan ses på papir, og det er dem, jeg synes er sjove at afdække igennem sange. Jeg er f.eks. ret dårlig til at huske andres tekster i fulde drag, men jeg tror alle kender følelsen af lige akkurat at kunne huske én fed linje fra en eller anden sang - ikke fordi den betyder noget specielt, mere fordi den lyder sejt.

Jeg skriver som regel digte for mig selv til mig selv, hovedsageligt for at få støj ud af hovedet, ligesom jeg improviserer på mit instrument. Nogle gange skriver jeg for at få følelser, tanker og idéer ud, andre gange skriver jeg bare for at se ordene få form. Det sker tit, at jeg snubler over noget brugbart på rejsen, men som oftest først, når jeg lader være med at lede og bare skriver.


Her på bloggen bruger jeg jo en del krudt på anbefalinger. Kan jeg få dig til at fremhæve tre solister/bands, du lytter særligt meget til for tiden - og hvor du måske endda henter inspiration? 

Jeg hører stort set aldrig tre plader ad gangen, og lige i skrivende stund er der ikke så meget, der er bidt på, så jeg vil hellere fremhæve tre plader, der har præget vores arbejde med ”Drengekys”:


Talk Talk - Laughing Stock (Verve, 1991):
Vi opdagede alle tre det her album umiddelbart inden vi gik i studiet, så det kom automatisk til at influere processen, alene af den grund, at albummet er så skræmmende smukt. På en måde var det næsten uretfærdigt, i erkendelsen af at være alt for ung og uerfaren til at kunne viderebringe den ro og det massive kunstneriske overskud, der flyder igennem dette album ind i vores egen proces. Forhåbenligt kan vi så i stedet vinde ved ungdommelig charme, hvad vi endnu mangler i gennemlevet visdom. Og så er det er en menneskeret (og -pligt) at lade sig inspirere, og Laughing Stock er fyldt med så meget gedigen inspiration, at det overrasker mig som en tyv i natten, hver gang jeg hører det. Jeg ved ikke, hvordan man bedst beskriver musikken; som en meget smuk oversvømmelse, måske? Hvis ikke det her album åbnede mine øjne på ny, så gjorde det i hvert fald mit blik klarere.

Tjek fx:
http://www.youtube.com/watch?v=LuYNidNgQic



cLOUDDEAD - Ten (Big Dada 2004):
Vi er alle tre kommet ud af vores teenageår til lyden og flowet af cLOUDDEAD. Da vi gik i studiet fandt vi tilbage til det her album, der er nærmest håbløst overset. Musikken og teksterne lyder som dagligdagsbetragtninger om livet på Jorden, der er blevet overleveret af en flok drengerøve fra en fremmed planet. cLOUDDEAD har en masse vid og humor og de er ikke bange for at stikke hovederne op i deres egne bagdele, så det var meget naturligt for os at identificere os med dem. Det her er et album, der både bærer præg af, at de er unge, men også, at det har været hårdt og krævende for dem at lave det. På den måde var de lidt vores "storebrødre", da arbejdet med Drengekys begyndte at have taget rigtig lang tid. Deres flow, coolness og ustoppelige kreativitet tog vi meget til os.

Tjek fx:
http://www.youtube.com/watch?v=tzWBhhowF0A


Robert Wyatt - Rock Bottom (Virgin, 1974):
Robert Wyatt bærer ligeledes sin kreativitet udenpå tøjet, men hans afsæt er en eller anden form for folk-pop. Meget af hans musik lyder som noget, man oplever i en drøm (ikke at musikken af den grund er specielt behagelig at sove til). Han har en enormt rar og sentimental stemme, der gør, at man tit først meget sent opdager, at den bagvedliggende musik egentlig er ret traumatisk og vild. Ligesom når man først opdager, at man har haft et mareridt, når man vågner. Hans sange er vildt gode, og så tør han at lade sin umiddelbare intuition bære arrangementerne. Det er ikke al hans musik, der er lige god, men hans kreative valg er altid
sindssygt interessante. Jeg vil også anbefale folk at lytte til hans Shleep fra 1997.

Tjek fx:
http://www.youtube.com/watch?v=8Co0_BZiLdg


Har du nogen forbilleder, når det gælder tekster?

I forbindelse med ”Drengekys” var Rune, Andreas og jeg meget påvirkede af Tom Kristensens Hærværk og hans lyrik fra mellemkrigstiden. Den bog skræmte os alle tre vildt meget og inspirerede helt klart nogle af teksterne og temaerne på pladen.

Ligesom med ovennævnte cLOUDDEAD, så har vi også dyrket en del Malk de Koijn sammen.
Men ellers har jeg ikke rigtig nogen egentlige forbilleder, hvad angår tekster. Jeg kan ret godt lide en del af den kvindelige danske poplyrik fra 80'erne og 90'erne. Lis Sørensen, Dodo, Søs Fenger, og hvad har vi. En sang som ”Vågner I Natten”, f.eks. har en meget smuk og naturlig måde at få tekst og musik til at fungere symbiotisk, synes jeg. Og så lyder ordene godt, når de bliver sunget. Det er det vigtigste; at sangen selv får lov til at bestemme tekst og musik.


***

”Drengekys”, Den Fjerde Vægs debutalbum ramte gaden under det her interview, nemlig d. 26. marts 2012. De første anmeldelser har været positive, det er blevet til en forsidehenvisning på Politiken og en topplacering på Det Elektriske Barometer. Den Fjerde Væg har tilsyneladende fat i den lange ende. Du kan læse mere om bandet og lytte til musikken på:
www.denfjerdevaeg.dk